Potsdam 2016

Vi forlod Krakow og vendte næsen hjemad. Vi havde på dette tidspunkt været hjemmefra i næsten fire uger og ferien nærmede sig sin slutning. Vi havde dog lige tid til et par nætter ved Potsdam.

Ved Krakow hoppede vi lynhurtigt på en rigtig fin motorvej. Efter nogle kilometre, så stødte vi ind i det første af tre betalingsanlæg i dag. 16,50 zloty eller ca. 30 kr hver gang. Motorvejen førte os hele vejen ud af Polen og ind i Tyskland. Der var ikke meget trafik og motorvejen var meget ensformig. Vi sammenlignede den lidt med at køre op gennem Sveriges store skove...

Efter cirka 650 km nåede vi til Potsdam. Men for første gang i mange år virkede vores teknik med bare at køre ind på en campingplads ikke. For den første vi kørte ind på var helt fuld. Og så måtte vi pænt bakke ud og finde en anden. Vi blev enige om, at vi bare prøvede dem en efter en og så krydsede vi ellers fingre. Og sørme om ikke der var fin plads på den næste vi mødte.

Således endte vi på Campingplatz Neus Scheune i Ferch tæt på Schwielowsee. Den første vi havde kigget på lå direkte til en sø - denne lå lige nogle hundrede meter fra søen, men der var en dejlig ro, så det passede os fint.

Vi fik hurtigt sat solsejlet på og fundet stole og bord frem og så var vi klar til et par dages afslapning. Efter en ferie med 6 camppingpladser, så kan vi stille op og pille ned på ca. 20 minutter.

I receptionen kan man bestille frisk brød til næste morgen og derudover så kan man købe nyrøget fisk i salgsvognen ved siden af. Der skulle være en bierstube på pladsen, men den var under ombygning, så vi fandt et spisested nede ved vandet.

Pladsen har to toiletbygninger. Den lille lå lige bag os og var ikke præget af luksus på nogen som helst måde. På siden af containeren var der opvaskefaciliteter med lækkert varmt vand.

Længere ned på pladsen lå den 'nye' toiletbygning. Den var rigtig fin og hernede var der mulighed for varme bade.

Telt-området lå superlækkert inde under høje fyrretræer. Der blev virkelig hygget igennem nede i det område.
Der er betalingsinternet på pladsen. Det virkede til Sabrinas store glæde rigtigt fint. Med en teenager i vognen er det meget rart at støde ind i bare en gang i mellem.

Pladsen er jo en typisk tysk campingplads med campingvogne bygget helt ind i træskure. Det generer ikke os, men det ligner naturligvis ikke en dansk campingplads.
Der skal også være middagsro på pladsen - og det betyder ingen bilkørsel mellem 13 og 15. Og vi fik da lige den løftede pegefinger en enkelt dag, hvor vi kom til at køre ind 13.10...

Da vi havde sat op og bestilt morgenbrød og ikke mindst oprettet forbindelse til internettet, så var vi klar til at finde et sted at spise. Campingfatter anbefalede Haus am See nede ved søen Schwielowsee.

Søen er en af utallige søer i området - den er 5,4 km lang og er forbundet med andre søer, hvilket gør det muligt at have et stort net af turistfærger på søen.

Byen Ferch kalder sig for 'Malerdorf'. Her har mange kunstmalere ladet sig inspirere og malet landskabsmalerier. Og det så vi mange eksempler på rundt om kring i byen.

Området er gennemsyret af vandrestier og cykelstier. Og der, hvor der er sumpet, har man lavet fine træbroer. Tæt ved campingpladsen fandt vi vejen ind til en gammel nedlagt kirkegård inde i skoven.

Stoppet i Potsdam havde vi gjort af to årsager: dels lå det ca. midt i mellem Krakow og Odense og dels så havde vi lige et geocaching-projekt her. Det er sådan, at man i geocaching kan blive stillet forskellige udfordringer og en af dem er, at logge mindst en cache i alle tyske delstater. Og egentlig har vi arbejdet på den udfordring i flere år og det er gået stille og roligt fremad. Men lige de delstater, der ligger inde i de store byer, kan godt være en udfordring. Men her ved Brandenburg går delstaten Berlin helt ud til Potsdam, så her kunne vi logge en cache både i Brandenburg og i Berlin.

Vores tur rundt for at finde mindst en geocache i delstaten Berlin ledte os til Schloss Glienicke. Rundt om slottet ligger parken Klein-Glienicke og der er offentlig adgang til hele parken. Den engelsk inspirerede park blev etableret i forbindelse med at Carl af Preussen ombyggede slottet. Og man føler sig da også lidt kongelig, når man går ind af porten…

Slottet var oprindeligt et landhus, som blev ombygget til et italiensk inspireret sommerslot i 1826. Prins Carl af Preussen kom da hjem fra sin første rejse til Italien og ønskede sig en villa, der mindede om dem, han havde set der.

Foran slottet står to gyldne løver, som arkitekten bag ombygningen Karl Friedrich Schinkel udformede med de berømte løver fra Villa Medici i Rom som forbillede.

Indgangen til slottet går gennem Greifentor – med to flotte forgyldte griffer. I dag findes her en restaurant og Hofgärtner Museum.

Når man siger Potsdam må man også sige Sanssoucci. Og naturligvis skulle vi forbi dette imponerende slot og ikke mindst imponerende slotspark. Sanssoucci er fransk og betyder ’uden betydning’ eller oversat: ’Sorgenfri’.
Rokokoslottet er bygget af Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff mellem 1745 og 1747 som sommerslot for Frederik den store. Siden udvidede Frederik Wilhelm 4. af Preussen i 1840-42 slottet med de to sidefløje.

De to sidefløje blev senere ’skjult’ af arkader, der ender i to gitter-pavillioner dekoreret med forgyldte ornamenter. Her står også en række vaser og buster af romerske personligheder.

Siddende parvis mellem vinduerne ses den mandlige Atlas og den kvindelige karyatide: En karyatide er en kvindefigur, der arkitektonisk fungerer som søjle og udsmykning. Den kan have en reel understøttende funktion som f.eks. søjle eller den kan fungere som ren udsmykning.
Huset herunder er ikke en del af selve slottet, men sikke et flot haveanlæg.

Den modsatte side af Sanssoucci er noget mere afdæmpet. Her er ingen Atlaser eller karyatider, men korintiske søjler der står i en rundbue rundt om pladsen foran slottet.
Fra pladsen er der et fint kig op mod Ruinenberg. Frederik den Store anlagde en stor vandtank på toppen af bakken for at have vand nok til hans vandanlæg i Sanssoucci Park og fik vandtanken dekoreret med falske ruiner!

Efter at have beundret slottet på begge sider, så fortsatte vi ned i haveanlægget. Slottet ligger øverst på en høj skråning, som Frederik den store besluttede skulle anlægges til en stor terrasse vingård. Der blev anlagt brede terrasser og betonvæggene, der skal holde terrasserne, er brudt af 168 glas-dækkede nicherne. Der er plantet figner i nicherne og vinstokke mellem dem.

Nedenfor bakken findes en stor prydhave domineret af det store springvand med marmorskulpturerne. Skulpturerne forestiller en række romerske guder og de fire elementer: ild, vand, luft og jord.

Da slottet og terrasseanlægget var færdigt, begyndte anlægget af resten af parken. Der blevet lavet en lang vej gennem parken – 2,5 km lang – som starter ved obelisken og slutter ude ved det nye slot.

Det nye slot blev opført for Frederik den Store i 1763-69 og hvor Sanssoucci var beregnet som et sted, hvor kongen kunne have fred og ro, så var det nye slot et mere prangende slot, hvis formål var at vise kongens magt.

Vi nåede i øvrigt aldrig helt ud til slottet.

Den historiske mølle står bag en af de mange andre bygninger i Sanssoucci Park. Den første mølle på stedet blev rejst helt tilbage i 1737.

Legenden om møllen fortæller, at Frederik den Store blev forstyrret af klapren fra møllesejlene og tilbød at købe møllen at mølleren. Kongen tilbød derefter at købe den og da mølleren nægtede at sælge den, truede han med at tage den uden at betale for den. Hertil skulle mølleren have sagt, at det kunne kongen selvfølgelig godt gøre – hvis det ikke var for højesteret i Berlin. Dette er dog kun en legende – i virkeligheden syntes kongen at møllen var med til at understrege det landlige ved hans sommerpalads.

I øvrigt var mølleren noget af en snydepels og snød både kongen og de lokale landmænd og kongen og retten måtte konstant afgøre stridsspørgsmål. Da kongen opførte slottet påpegede mølleren, at slottet ville tage en del af vinden og fik derfor lov til - og blev betalt for det af kongen - at opføre en anden mølle på et andet sted. Da den stod færdig benyttede han efterfølgende begge møller.

Rundt om i pakranlægget findes forskellige haveanlæg - her er vi ved den sicilianske have.

Og i et andet hjørne kom vi forbi den kinesiske pavillon er en havepavillon opført af Frederiks den Store mellem 1755 og 1764. Pavillonen er opført i en blanding af rokoko og kinesisk arkitektur. Pavillonen blev benyttet til små sociale arrangementer.

Dagen før vi skulle køre helt hjem besluttede vi os for at bruge dagen på afslapning og en god gåtur. Vi trængte meget til bare at kigge ud over landskabet og ikke på gamle bygninger.

Turen vi valgte endte med at byde både på vand, skov og mark. Og en enkelt stork på LANG afstand.

Det sidste stykke hjem var på ca. 650 km. Det kan vi fint klare på en dag og det var da også bare om at stå op og følge gps'en nordpå. Ingen uheld, ingen vejarbejder, ingen kø. Altså bortset fra lidt, da vi skulle krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland...

Årets ferie har budt på så mange oplevelser - og især i byerne. Alligevel vil vi nok aldrig glemme Slovensky Raj med stigerne, kæderne og alle gangbroerne.