Galsklint Camping 2017
Fordi Søren arbejder nogle weekender, så har han også nogle gange fri om fredagen i
forbindelse med sine fri-weekender. Og det giver os en dejlig mulighed for at tage på
en forlænget weekend med campingvognen.
Den første weekend i september skete det igen og vi besluttede os for at tage 3 overnatninger
på Galsklint Camping ved Middelfart. Vi havde aldrig prøvet den før, men da det er muligt
at komme til at ligge næsten helt ude i vandkanten, trak det rigtig meget i os for at
prøve den.
Helle ringede ned til dem mandag for at høre om der var ledige pladser i den yderste række og der var
heldigvis stadig frit på V6. Da vi havde tjekket ind, kørte vi straks ned på pladsen og trillede vognen
på plads. Og ikke nok med at vi lå i første række - pladsen var også så plan, at vi blot skulle
regulere næsehjulet lidt og så stod vognen i vater. Hvor svært kan det lige være?
Vi satte naturligvis vognen op, så vi kunne sidde inde i siddegruppen og nyde udsigten ud over
Lillebælt. Vi talte om, at hvis vi havde fået pladsen lige over for os i samme lomme, så havde
vi sat dem op på samme måde og levet med at vi skulle rundt om den, når vi skulle ind og ud. For
at sidde og kigge ud var helt fantastisk. Og selvom vejret var forrygende, så var det køligt om
aftenen og så var det jo godt at udsigten også kunne nydes inde fra.
Der går en vej ned gennem pladsen, til højre er strandpladserne og til venstre resten af pladserne.
Naturligvis er strandpladserne lidt dyrere end resten og de yderste ud mod vandet er naturligvis
de dyreste. Men vi betalte gerne lidt ekstra for at få den udsigt.
Da vi kom torsdag var der som I kan se ret tomt på pladsen, men det ændrede sig stille og roligt
i løbet af fredagen.
Toiletbygningen findes oppe ved skoven og ret langt fra vores vogn i denne flotte træbygning med
græs på taget. Bad er mod betaling, men den foregår med samme kort, som bruges til at åbne
bommen eller dørene ind til toiletterne.
Vi var ret imponerede over deres affaldssystem - ingen tvivl om, hvor tingene skulle placeres.
Oppe ved toiletbygningen ligger en stor legeplads. Da vi var heldige at have vores barnebarn
med et par timer den første dag, så fik vi lige prøvet den store fugleredegynge :)
Oppe ved receptions-bygningen ligger en anden bygning med køkken og tv-stue. Og et stort
overdækket spiseområde.
Pladsen har flere former for hytter - fælles for dem er, at de ligger oppe bag ved. Vi tænker,
det skyldes, at det ikke er muligt at bygge tæt på vandet.
Pladsen har en del fastligger og det forstår vi godt, for den ligger helt fantastisk. Det er ikke
muligt at ligge fast på strandstykket, så derfor er de fleste placeret forholdsvis tæt på
toiletbygningen.
Alle aftenerne var vi vidner til en fantastisk solnedgang. Og selv 3. aften sad vi stille og nød den. Vi var også heldige at se en lille flok marsvin komme forbi flere gange - men vi havde ikke den store linse med, så dem kommer der ikke et billede af.
Hindsgavlhalvøen
Om fredagen besluttede vi os for at gå en lang tur på Hindsgavlhalvøen. Da vi jo boede helt
ude på spidsen af halvøen, skulle vi jo faktisk bare lige ud af campingpladsen og så stod vi ude i
skoven på kanten af Lillebælt :D
Hvis man fortsætter langs kysten ind mod Middelfart, så står man snart ved det gamle søbad. Såbadet blev
opført i 1935 i forbindelse med, at den gamle Lillebæltsbro blev opført. I dag bruges bygningen af
flere foreninger - f.eks. roklubben og schæferklubben.
Og så for børnefamilierne sker der noget. Ind i
mellem kommer der en naturvejleder med udstyr, så man kan kigge på krabber, fisk og vandmænd.
En stor del af halvøen er hegnet ind som dyrehave - faktisk hele 165 hektar, som i dag er rekreativt område
i Middelfart. Her findes flere hjortearter - rådyr, dådyr og kronhjorte -
som man kan møde over det hele. Der findes i alt 350 dyr i området - det er nemlig den mængde der skal til, for
at området bevarer sit udseende med sletteområdet i midten. Og her ude på sletten, så vi flere gange en stor
stor flok af dyr, som er rimeligt vant til mennesker, men som også vælger at gå, hvis man kommer for tæt på.
dage.
I vandkanten ned mod Fænøsund finder vi de fredede rester af Hindsgavl Voldsted. Her har
ligget en middelalderborg opført i 1200-tallet, men i dag findes der kun lidt ruiner tilbage på
den 15 meter høje borgbanke.
Her har vi været før, men et så dejligt sted kommer vi naturligvis gerne
igen. Vi havde nemlig besluttet os for denne gang at finde alle 'Find-vej'-posterne i området. Find-vej- poster
er en form for orienteringsløb, hvor placeringen af posterne kan ses på et kort. Alle poster sidder
på en pæl og har et nummer og en kode på 3 bogstaver. Koden kan siden tastes ind på hjemmesiden
www.findveji.dk. Det er en anden måde end geocaching at komme
rundt i naturen på - men vi holder meget af begge.
Når man kommer rundt i området kommer man også forbi Hindsgavl Slot. Slottet stammer tilbage
fra 1694, hvor det blev flyttet til sin nuværende position. I mange år blev det ejet af familien
Basse Fønss, som dog solgte slottet, avlsgården, landbrugsjorden og det meste af skoven til
Middelfart kommune i 1921. I dag ejer Realdania Byg bygningerne, parken, og Sudden og slottet
bliver brugt som hotel og konferencecenter, men man kan frit gå gennem slotsparken.
I området omkring slottet ligger nogle få meget fine bygninger - de fleste med en flot udsigt.
Den gl. Lillebæltsbro og besøgscenteret
Tæt ved campingpladsen og tæt ved Den Gamle Lillebæltsbro ligger besøgscenteret. I bygningen er der skiftende
udstillinger og uden for er der et stort legeområde med borde og bænke - og det blev flittigt brugt.
Besøgscenteret står også bag turistattraktionen Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro. Og egentlig var
det planen, at vi ville prøve det, men der skulle vi have købt billet 14 dage før, fik vi oplyst, for
selvom de havde mange ture alle dagene, så var de alle fuldt booket. MEN hvis vi skal give næsten 300 kr.
for oplevelsen, så vil vi nu også gerne have godt vejr og med det danske vejr, så er det noget svært at
forudsige, hvordan det er om 2 uger.
Men ellers kan vi da lige nævne, at Bridgewalking foregår på en speciel gangbro 20 meter over
kørebanen og 60 meter over havet. Man er sikret med seler på hele turen og det er ikke tilladt at
medbringe løse genstande som kamera...
Da vi ikke kunne komme på Bridgewalking tog vi først turen ned under broen. Broen blev indviet i 1935 var først planlagt til at være en jernbanebro, men siden udvidet til også at være en bilbro. I et af de første projekter var planen, at bilerne skulle transporteres over på en lille hængeplatform, hvor der var plads til 3 biler ad gangen... Imidlertid steg antallet af biler voldsomt i denne periode, så det blev klart for alle, at det var mere hensigtsmæssigt med et bilspor over.
Selvom vi ikke kunne komme på en Bridgewalking-tur, så kunne vi nu sagtens komme op at gå
på broen. For her på Den Gamle Lillebæltsbro er der et fortov/cykelsti i den ene side,
vejbaner på midten og togskinner i den anden side. Og selvom vi ikke helt kom 60 meter
op, så var udsigten stadig fantastisk...
Vores tur førte os også forbi det tidligere Grimmerhus - nu Keramikmuseet Clay. Vi så ikke
samlingen indendøre - det var simpelthen for godt vejr! Men her kan man f.eks. se de mest
imponerende og interessante dele fra den store samling med i alt 55000 genstande, som museet
i 2010 fik overdraget fra Royal Scandinavia A/S. Der er Flora Danica i selskab med værker
fra Den kongelige Porcelainsfabrik, fra Aluminia og fra Bing og Grøndahl.
Rundt om museet findes en skulpturpark med store værker i ler. Her er f.eks. en stor krukke på 5
meter i højden, der er skabt af Peter brandes til Verdensudstillingen i Sevilla i 1992. Eller
Wanda Steers 13 kugler på reb fra 2003.
Middelfart centrum
Nu bor vi jo forholdsvis tæt på Middelfart og har fulgt med i deres havneombygning, som
snart har stået på længe. En del af havnefronten blev i 2005 omdannet til en kunstige ø, der
allerede i 2016 blev gennemgribende redesignet indvendig. I dag huser Kulturøen en række cafeer,
byens biograf og biblioteket.
Vores tur rundt i Middelfart førte os snart op i de små smalle gader og snart ned til havnefronten. Her fandt vi f.eks. dette fine føl. Skulpturen er skabt af billedhuggeren Gudrun Larsen og foræret til byen af Middelfarts Sparekasse, da de have 125 års fødselsdag i 1978.
I et kryds af små smalle gader støder vi på en lille plads med et flot kunstværk midt på. Det er
Marsvinebrønden, som er lavet af billedhugger Hans Olsen og opstillet i 1957. Rundt på
brønden ses kobberrelieffer med motiver fra marsvinejagten. Marsvinejagt var helt almindeligt
fra ca. 1590 og frem til 1898. I Middelfart var der ca. 30 marsvinejægere, som drev dyrene ind på lavt vand, hvor man stak dem ihjel. Spækket blev kogt af marsvinene og brugt til lampeolie og imprægnering.
Man ved ikke præcis, hvor mange der blev fanget i de første år, men den største kendte fangst er fra sæsonen 1873-74, hvor lauget fangede 2531 dyr. I dag er marsvinet fredet og når vi sidder en aften og ser et par stykker komme forbi, så er vi nu glade for det.
Vi lagde naturligvis også vejen forbi Middelfart Kirke – eller Sct. Nikolai Kirke. Kirken stammer
fra 1200-tallet, men er blevet tilbygget og ombygget mange gange siden da. Oprindeligt bestod
kirken af et langskib og et kor. Men så kom tårnet til i 1300-tallet, kapellerne i 1400-tallet
og derefter sideskibene og hvælvingerne for at slutte med våbenhuset i 1667.
På taget ses et messeklokkespir. Det stammer fra den tid, hvor kirken
var katolsk. Under gudstjenesten blev der ringet med klokken, når når brød og vin
under messen blev forvandledet til Kristi legeme og blod.
Vi var ikke inde i kirken – der var nemlig bryllup den dag, vi var forbi.
Inde i bymidten er der mange små fine, skæve og finurlige huse. Vi nød vores tur rundt i byen,
som vi ikke tidligere har gået rundt i.
Attraktioner og kilder: | |
---|---|
Bridgewalking | www.bridgewalking.dk |
Den Gamle Lillebæltsbro | www.middelfart-museum.dk |
Clay | www.claymuseum.dk |
Marsvinejagten | www.middelfart-museum.dk |
Middelfart kirke | www.middelfartkirke.dk |