Da vi ankom fik vi et kort med nogle pladser markeret på. Og så kunne vi selv gå ind og se hvilken en af dem, der passede os bedst. Alle pladserne vi fik valget imellem var store. I vores øjne meget store. Vi ville uden problemer have plads til campingvogn, fortelt, bil og ude- hygge-areal, hvis vi ville.

På pladsen ligger 4 søer - det er muligt at ligge direkte ud til den ene. Nogle af søerne er fiskesøer, den store her er en badesø.

Der ligger flere servicebygninger fordelt rundt om på pladsen. De har alle en flot stand og er super lækre at komme ind i. Vi brugte primært pladsens største bygning lige ved indkørslen. Stort set alle toiletter og baderum er uni-sex og de har alle egen dør ud til en fælles gang. Det betyder, at der absolut ikke er nogen kø på noget tidspunkt mens vi er der.
Køkkenet er i samme bygning. Det er stort og der er mange kogeblus og opvaskesteder. Der er endvidere opvasker og flere ovne.

Den lille bygning i baggrunden er også en toiletbygning og som det ses, ligger pladsen på en skråning. Men det betyder ikke skrå pladser i stor stil. De er som udgangspunkt pænt plane omend vi lige måtte have det ene hjul lidt op for at stå vandret sideværds.

På denne plads er der tænkt rigtig meget på børnene. Der er flere legepladser - denne er pladsens store legeplads lige ved den store servicebygning og indgangen.

Pladsen har naturligvis også udlejningshytter af forskellig størrelse. De ligger samlet i et hjørne for sig selv.

Og underholdningen til børnene fortsætter: her er nemlig også et badeland med en rutsjebane. De skriver at temperaturen er ca. 25 grader i vandet, men at den kan svinge med lufttemperaturen.

Og der er indrette spillebule i en bygning for sig. Her er forskellige spillemaskiner, pool, airhockey osv.
I bygningen ved siden af har man kombineret et vaskeri med en internetcafe :D

En anden fin tur var ned til Karup Å. Her er der også slået stier i den høje sivbevoksning, så man kan gå en lille rundtur og lade hunden snuse til alle de spor, der er sat af andre hunde. Her er også en stor grøn plæne og mulighed for at sætte kanoen i åen...

Området har nogle store søer, der er resterne af brunkulsudgravningen. De er stillestående og rigtig kolde, så badning anbefales ikke.

Og et stykke fra søen kurvede Karup Å sig frem. Den ådal forelskede vi os i. Karup Å snor sig som vi sjældent har set en å sno sig...

Fra Sdr. Resen Naturpark fortsatte vi videre mod Daugbjerg Kalkgruber. Vi har før besøgt Mønsted og tænkte, at det var fint at se Daugbjerg også. Daugbjerg Kalkgrube er Danmarks - ja endda Skandinaviens - ældste kalkmine. De første udgravninger af kalk skete for omkring 1500 år siden fra åbne brud i overfladen. Siden fandt man ud af at lave minegange og kunne dermed bryde kalk hele året. Kalken blev brændt til mørtel i kalkbrænderovne og fragtet med stude af Hærvejen til f.eks. Nordtysklnad og Slesvig. Her blev den f.eks. brugt da man opførte Dannevirke og slottet Gottorp. Da det blev almindeligt med tegltage i 1700-tallet steg forbruget af kalk voldsomt. I denne periode lavede man ca. 700 meter ny minegang om året. Kalkminen blev solgt til Jydske Kalkværker i 1872 og kort efter lukket ned. I 1922 fandt nogle drenge indgangen til minen og siden blev området fredet. Den eneste ændring i gangsystemet er, at der er indlagt elektrisk lys.

Da vejret blev dårligere, valgte vi at køre op til Kongeshus Mindepark. Kongenshus er historien om opdyrkningen af det danske hedelandskab. I slutningen af 1700-tallet var næsten 25% af Danmark dækket af lynghede - nogle steder så øde, at det næsten var vildmark. De store heder blev den gang betragtet som værende krongods - altså at de tilhørte kongen. Kongenshus var en del af Alheden og blev brugt af kongen til jagt.
I 1723 udstedte Kong Frederik V en forordning, der bl.a. lovede skattefritagelse og fritagelse for militærdeltagelse, til dem, der turde prøve kræfter med opdyrkningen af heden.
At heden stadig ligger her skyldes, at det var hårdt arbejde at opdyrke heden. Denne del af heden lå længe hen, men så meldte den tyske kaptajn Ludvig von Kahlen på banen. Han overtog heden og byggede Kongenshus og kastede sig derefter over at opdyrke heden. Han hentede først nogle tyske familier til området, men de gav hurtigt op. Derefter ansatte han lokale bønder, men også de måtte give op. Og i 1766 blev han frotaget for at dyrke den.

I 1937 begyndte arbejdet med at få skabt en mindepark for hededyrkerne i Danmark og valget faldt på Kongenshus. Det lykkedes at få fredet et område på 1200 ha i 1942 og selve parken blev indviet af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid i 1953.

I dag er det muligt at køre tværs gennem området på en grusvej. Og området er meget smukt med store lyngområder, men også dybe kløfter og små bække.
Et større område brændte tilbage i maj - og selvom lyngen har godt af at blive brændt af, så var denne afbrænding som så mange andre i denne sommer, absolut ikke planlagt. Det afbrændte område er stadig sort og svedent og der lugter stadig af brændte kviste. Og det er helt tydeligt, hvor der har være kæmpet for at stoppe ilden. Grænsen er næsten helt lige...

De store dale i området skyldes den måde, som området er skabt på. Selve området var ikke dækket af is under sidste istid, men lå lige uden for. Da isen smeltede blev der dannet nogle store smeltevandsfloder, der førte grus og sand med sig. Dette sand og grus blev aflejret på sletteområdet og kløfterne er dannet da disse smeltevandsfloder skiftede til et andet udløb. Karup Ådal er således gravet helt op til 35 meter ned i hedesletten.

I området går en af nordens største fåreflokke på hen ved 1000 dyr. Det regnede, da vi var der og fårene var nyklippede, så de søgte ly alle steder... Fårene er gode til at holde uønskede planter nede, men man er stadig nødt til at passe heden, da den ellers gror til med græsser og træer.

Modsat tårnet ligger mindedalen. Mindedalen blev indviet i 1953 og er skabt for at ære nogle af alle de hedebønder, som kæmpede med at opdyrke heden.
I den ca 1 kilometer lange dal er det rejst 39 herredssten og 434 sognenavne med over 1200 navne indhukket.

Ved p-området ved tårnet står disse to plove. Den røde plov er Bovlund Ploven, som er Danmarks største plov. Den blev fremstillet af smeden i Bovlund, kan pløje op til 90 cm ned i laget og lave en op til 120 cm bred plovfuge. Da den blev lavet i 1949 måtte man til USA for at finde ikke bare en stor traktor men to store traktorer på larvefødder, som blev spændt foran ploven på samme tid. Ind imellem måtte man have en 3. traktor foran for at kunne trække ploven gennem det hårde lag af al. Al er et udfældningslag et stykke nede i jorden. Sur jordvæske fører opløste metalioner med ned i jorden. Når der er tilstrækkeligt med base i jorden til at neutralisere syren, så udfældes metalionerne og kitter jordpartiklerne sammen i et cementhårdt, vandtæt lag. Allaget var et af hovedproblemerne i opdyrkningen af hederne, hvor dybdepløjning var nødvendig for at sikre afdræningen og samtidig frigive mineralerne i laget.

Den grå Hejmdalplov er fra 1930'erne og kunne ca det samme - bare ikke så dybt.

Vi indrømmer det blankt. Vi er forelskede i Karup Ådal. Karup Å er på lange strækninger ureguleret af mennesker og det er meget tydeligt her ved Høgild, hvor den snor og bugter sig gennem landskabet.
På ådalens skrænter vokser gamle egetræer, som er restener af et egentlig egekrat.