www.RoseFrederiksen.dk

Prag


Efter nogle geocachingmæssigt perfekte dage i Zeltweg fortsatte vi videre mod Prag. Vi har før været i Prag, men det er efterhånden en del år siden. MEN først skulle vi lige ud af Østrig. Først kunne vi ikke tage den mest direkte vej, da den var lukket pga. tunnelarbejde. Dernæst rendte vi ind i kø - kø - kø. Det tog os over 10 timer at køre lidt over 500 km. Trods det meget af vejen var motorvej, hvor det kørte fint...


Men til sidst kom vi da frem til Camping Matyas ca. 20 km fra Prag centrum. Campingpladsen ligger i den lille by Vrane nad Vltavou. Vi havde kigget på den hjemmefra og især dens nærhed til et lokaltog ind til bymidten gjorde udslaget.
Indtjekningen foregår gennem den lille luge og vi får straks udleveret en stak papirer på dansk, der forklarer, hvordan vi kommer rundt og hvor vi finder de vigtigste ting som supermarked, benzinstation og læge. Dertil et stykke papir, der forklarer hvordan vi kommer ind til Prag med lokaltoget. Og de giver dig god tid til at forklare, hvad vi skal bede om, når vi køber billet. Jo-jo, vi føler os i trygge hænder her.

Vi får selv lov at vælge, hvor vi slår op og da vi ikke kan finde en OK plads på det mere lukkede område til højre for indkørslen, vælger vi at køre ind til venstre og ender på noget, der minder om en boldbane. Pladserne er ikke mærket op, så det folk lægger sig bare præcis der, hvor de synes de har lyst.

På en gåtur kom vi lidt op og fik et kig ind over vores del af pladsen...


Bad og toiletter var i en bygning tæt ved indkørslen. Det eneste der trak lidt ned, var fælles omklædningen i baderummet. Der foretrækker vi nu alligevel at der er lidt afskærmning mellem. Men når det er sagt, så var bruserummene fine, der var masser af varmt vand og aldrig kø.
Og så havde de sat en masse småting frem, som man ofte lige har glemt. Shampoo, sæbe, tandbørste, tandpasta, vatpinde, hygiejnebind, engangsskrabere, øjenskygge osv. Det har vi godt nok aldrig set før!


Ved siden af toiletbygningen var køkkenet. Og her var der faktisk to kogeplader, gryder, grydeskeer, salt, krydderier osv, så man var godt hjulpet, hvis man lige manglede en ting. Der var også mulighed for at sidde og spise under tag i tilfælde af regnvejr eller for megen sol.
Pladsen har også nogle få hytter - de var konstant lejet ud mens vi var der.

Pladsen ligger lige ned til floden Vltava eller som vi nok bedre kender den under: Moldau. Der var mulighed for at sejle hele vejen ind til Prag på ture arrangeret af campingpladsen eller man kunne tage en badetur ved pladsens egen badebro. Vandets farve og strømhastighed gjorde nu, at vi sprang over.

Da vi syntes at vi havde kørt uendeligt meget dagen før, besluttede vi os for at tage en drive-dag. Men først skulle der lige handles. Vi havde ramt en søndag, så supermarkedet i Vrane nad Vltavou var lukket. Det nærmeste åbne lå ca. 7 km væk, på den anden side af floden. Og der var ingen mulighed for at krydse den lige ved pladsen. Altså var der dømt mere bilkørsel.
Vi sukkede dybt og prøvede endnu en gang om ikke der var noget i gåafstand.

Men så huskede den ene af ejerne, at der jo lå en 'oppe på bjerget'. De forklarede, at det var 400 meter oppe og at det gik meget op og de blev ved med at gentage, at det var oppe på bjerget. Til gengæld skulle den have ALT. Vi besluttede at gøre forsøget til fods - vi frygtede godt nok 'bjerget', men havde jo god tid til turen.

Udstyret med et hjemmetegnet kort og to kvinder, der kiggede bekymrede efter os, bevægede vi os derfor op 'på bjerget' Og ja, det gik da opad. Men ikke mere end at det var til at gå op. :D

Og kortet passede til punkt og prikke - selvom afstandene slet ikke var så store, som de havde tegnet dem! Derfor stod vi snart inde i et MEGET overfyldt lokale, der ganske rigtig havde alt. Eller næsten alt. De havde f.eks. ikke grøn pesto...
Men de havde ufattelig mange slags mundskyl i to forskellige størrelser flasker...

Retur på pladsen blev vi næsten krydsforhørt, om vi syntes det havde været hårdt. Men det havde det jo faktisk ikke... Og anbefalede dem at lave et kort, som de kunne udlevere til andre, der ligesom os syntes at 400 meter var ingenting. Selvom det var 400 meter i fugleflugt op på et bjerg...

Prag

Vi tog lokaltoget ind til Prag. Det var ganske let, da vi jo havde fået en glimrende forklaring af campingpladsejerne og samtidig var udstyret med en køreplan. Det kostede os 42 dkr for 2 returbilletter og tog ca. 35 min. fra togstationen bare 10 minutters gang fra campingpladsen. Og vi skulle bare fortsætte til endestationen, for så var vi ved hovedbanegården i Prag ca. 400 meter fra gågadesystemet.

Der var således ikke ret langt hen til Vaclavske namesti - egentlig siger navnet, at det er en plads, men vi syner nu mere, at det 750 m lange og 60 meter brede område er mere som en boulevard.
Her har ligget en plads i over 600 år - det startede som hestemarked. I dag bliver området brugt til demonstrationer og paradeplads.


I den sydlige ende står en stor skulptur af landets skytsengel: Wenceslas. Wenceslas var hertog af Bøhmen først i 900-tallet, hvor kristendommen holdt sit indtog i landet. Han voksede således op med en kristen far og en hedensk mor. Han blev dræbt i en arvefølgestrid og blev meget hurtigt martyr for den katolske kirke.

Ellers er pladsen præget af store flotte huse hele vejen ned mod den gamle bydel. Huse med de mest fantastiske udsmykninger. Her over til højre er det f.eks. Hotel Evropa og her under og ved siden et 'tilfældigt' hus på vores vej!

Vores tur rundt i Prag ledte os forbi nogle lidt anderledes steder. Herover til venstre er det Franz Kafka Statuen. 42 skiver der konstant kører rundt i hver deres tempo, skaber hele tiden en ny skulptur. Skulpturen er meter høj, vejer hele 39 tons og er skabt af David Cerny i 2014. Franz Kafka var en tjekkisk forfatter, der levede 1883-1924.

I midten ses Tancici dum - eller dansehuset - eller i daglig tale: Fred og Ginger. Den rummer et hotel, et galleri og en restaurant. Bygningen er fra 1997 og tegnet af arkitekterne Vlado Milinac og Frank O. Gehry. Den blev opført på en af de sidste tomme grunde efter bombningerne under 2. verdenskrig.

Yderst til højre ses mindesmærket for ofrene for kommunismen i perioden 1948-1989. Mindesmærket står ved foden af Petrin-højen og er opført i 2002 og skabt af kunstneren Olbram Zoubek. De 7 figurer skal vise, hvordan man gik fra at være et helt menneske til at være mere eller mindre ingenting hvis man var politisk fange. På bånedet ned mellem figurerne står der en række fakta: 205.486 dømte, 248 henrettede, 4.500 døde i fængslet, 327 døde under illegal krydsning af grænsen og 170.938 mennesker, der emigrerede.


Nu vi var kommet hen til foden af Petrinhøjen, så skulle vi naturligvis også op på toppen af den. Det har vi ikke været før, så vi var spændt på, hvad der var at se deroppe. Vi vidste, at Prags lille Eiffeltårn var der - men var der andet at se deroppe?
Vi tog kabelbanen op - det var alt for varmt til at gå op og vi vidste at vi ville komme til at gå langt i løbet i dagen, da vi vi slet ikke benyttede Prags metrosystem men gik rundt...

Petrinska rozhledna er bygget som en løs kopi af Eiffeltårnet. En delegation fra den tjekkiske turist klub havde besøgt Eiffeltårnet under Verdensudstillingen i 1889 og de besluttede at skabe et tilsvarende tårn i Prag. Og det gik lynhurtigt for allerede to år senere kunne tårnet åbne for besøgende.
Tårnets fulde højde er 63,5 m, men udsigtsplatformen er oppe i 51 meters højde. Og man når udsigtsplatformen enten med elevator eller via trappen med 299 trin. Vi tog naturligvis trappen - nu havde vi jo hvilet benene ved at tage kabelbanen det første stykke op :D

Selve tårnet er bygget af 175 toms jern i en gitterkonstruktion, der minder meget om Eiffeltårnets.


Fra tårnet var der en pragtfuld udsigt - og selv om varmedisen hang tung over området, så kunne vi se vældigt langt ud. Herover til venstre ses Prazsky hrad - eller Prags borg. Og til højre er det Karlsbroen. Herunder er det Kloster Strahov og under det er det bro på bro på bro...

Efter at have været højt oppe gik vi tilbage mod byen og floden Moldau og alle broerne. Vi krydsede over flere af dem - livet på floden er fascinerende med utrolig mange restaurantionsskibe og turbåde.
Da der er små vandfald på tværs af floden er der nogle steder lavet sejl-korridorer med sluseanlæg i siderne.


Vi fortsatte nu op mod Prazsky hrad og kom på vejen forbi kirken sv Mikulase eller Skt. Nicholas kirke. Kirken er stor - 40x60 meter i grundflade og bygget ind mellem andre bygninger, så vi ikke kunne finde et sted at tage et billede af den udefra.
Foran kirken står en pestsøjle - feriens 2. pestsøjle rejst i taknemmelighed over at pestepidemien sluttede i 1713. Selve den store søjle er rejst to år senere og fik de sidste figurer på så sent som i 1772!
På søjlen ses Jomfru Maria, en række skytsengle som f.eks. St Wenceslas og St. Adalbert og en samling engle.

Her på stedet har der ligget en kirke siden 1283, men da jesuitterne, som er en katolsk orden fra 1534, overtog den daværende kirke, besluttede de snart at rive den og flere bygninger i området ned, for at bygge en helt ny og meget større kirke. Den nuværende kirke er således påbegyndt i 1673 og stod helt færdig i 1760.

Inde er kirken et overdådighedshorn af barokke vægmalerier og skulpturer. Der er ikke sparet på hverken guld eller krummelurer! Faktisk findes her ca. 3000 m2 vægmaleri i kirken - de stammer stort set alle sammen fra omrking 1760, mens nogle af malerierne i de store altertavler er over 100 år ældre.
Og selvom kirken er under restaurering, så kan man sagtens nyde alle de flotte detaljer. Og man skal ikke glemme at kigge op - for der er en helt fantastisk kuppel i kirken. 20 meter i diameter! Selve kirken måler 40x60 meter. kirken


Vi fortsatte fra Sct. Nicholas og videre op mod Prags borg. Først var der bare nogle gader, der gik næsten lige ud men siden stødte vi på trapperne - og der var mange af dem.


Vi endte lige oppe ved 1. borggård og gik straks på jagt efter indgangen til den store katedral. Først kom vi lige forbi 1. borggård med den imponerende Mathias Gate fra 1765. Her står borgens vagter og man kan kun komme ud denne vej. Indgangen ligger til venstre for området.
Derefter står vi snart inde i 2. borggård ved Holy Rood Chapel og Kohls fontæne. Holy Rood Chapel er bygget 1758-1763, men ombygget i klassisk stil midt i det 19. århundrede. I dag findes alle katedralens fineste artefakter her. Kohls fontæne er en stor, rigt dekoreret barok fontæne fra 1686 skabt af J. Kohl.
Der findes yderligere 2 borggårde, hvor den store st. Vitus, St Wenceslas og St. Adalbert findes. Vi ville SÅ gerne have været ind og se den, men det krævede at vi købte en billet til samtlige bygninger og udstillinger og det havde vi ikke tid til. Men næste gang vi er i Prag står den øverst på listen og vi sætter to dage af til at se hele komplekset... Og der skal bruges meget tid, hvis man vil se det hele af borg-området for det dækker et 45 ha stort område og rummer kirker, kontorer, paladser, fæstninge og haver.

Selvom det var ærgerligt at vi ikke havde tid til at komme ind og se kirken, så var det jo lidt vores egen skyld - for vi kunne naturligvis have undersøgt det hjemmefra og lavet turen derefter.
I stedet fortsatte vi ned mod den gamle del af byen og fik ved den lejlighed mulighed for at kigge på flere flotte gader og tårne. Og så endte vi alligevel med at få et halvt billede af Sct. Nicholas kirken - herover ses den til venstre. I midten ses Lesser Town Bridge Towers. De to tårne står i den ende af Karlsbroen, der går op mod borgen og er ikke bygget samtidig, selvom de er forbundet med en port! Det høje af tårnene er fra 1464 og blev brugt som udkigspost og lagerrum. Det lave af tårnene, som næsten ikke ses på vores billede er fra det 12. århundrede og blev en overgang brugt som fængsel. Selve porten er fra 1411 og har erstattet en tidligere port.
Det sidste billede er et billede af huset med den evige ild. Faktisk vidste vi ikke hvorfor, men alle tog billeder af den lille balkon, så det måtte vi da også. Siden har vi så fundet historien bag - ja faktisk er der 3 historier! Den første er omkring billedet af Jomfru Maria. Før man i det 20. århundrede byggede overfladebassiner uden for byen måtte man jævnligt finde sig i oversvømmelser i byen. Nogle større end andre. Med en af disse oversvømmelser kom billedet flydende. Den daværende husejer fiskede det op og hang det op på huset, så alle kunne se det. Det siges, at hvis man beder om noget ved maleriet, så går det i opfyldelse. Den anden historie handler om lanternen, der altid er lys i. For at komme til balkonen skal man passere et loft. På dette loft boede en gang en kvinde, der hed Petruska. Hun følte sig ene og bad derfor til en stjerne om at komme ned og holde hende med selskab. Det skete dog aldrig, men da hun på sit dødsleje igen bad til stjernen svarede den, at den altid havde været med hende. I samme øjeblik fløj kvindens sjæl op i lanternen og tændte den. Siden har lanternen altid lyst. Det sidste historie handler om de to ruller fra en gammel tøjrulle, der hænger på hver side af døren. Her er hstorien at en vaskekone ved navn Marie en gang kom i klemme under den rulle, som hun arbejdede med da den gik i stykker. Ingen kunne flytte den, men da hun altid havde syntes så godt om maleriet råbte hun nu højt, at Jomfr Maria skulle hjælpe hende og pludselig kunne rulen fjernes og Marie rejse sig uskadt!

Vi besluttede os for at gå en tur ned under Karlsbroen før vi fortsatte hen over den. Nogle gange skal tingene også ses fra neden af. Karlsbroen er Prags ældste bro og erstattede en endnu ældre bro, som erstattede en endnu ældre bro som erstattede en række trædesten. Måske var der endnu en bro i forløbet, men i hvert fald så blev Judiths Bro fra 1170 svært beskadiget under en oversvømmelse og det blev besluttet at opføre en ny og stærkere bro. Broen blev påbegyndt i 1357 af Chales IV og stod færdig i 1402.

Broen er 516 meter lang og 9,5 meter bred og er i dag 'gågade', men her har tidligere kørt både sporvogne, busser og biler. Men den tunge trafik fik broen til at ryste og man besluttede at al kørende trafik skulle stoppe i 1965.

På broen findes 30 store skulpturer, men en skiller sig ud ved at være anbragt på en høj søjle på den ene bropille. Det er skulpturen af ridderen Bruncvik. Der er en fantastisk beretning om Bruncviks eventyr, der bragte ham rundt til øde øer af rav, store mørke skove med nihovedede monstre og hvide løver. Det er også historien om en ridder, der rejser ud og lover at være hjemme inden 7 år, men som kommer lidt senere hjem lige midt i at konen gifter sig med en anden. Da hun opdager han er tilbage, så aflyser hun brylluppet og gifter sig i stedet med sin mand. Den fravalgte brudgom bliver gal og angriber Bruncvik sammen med 50 mand, men snart ligger der 51 hoveder på stedet. For Bruncvik har fundet et sværd, der selv kan skære hovedet af folk, når han beder det om det!

Som sagt, så står der 30 store skulpturer på Karlsbroen. Herover ses 3 af dem. Den længst til venstre er den ældste og den står stadig original fra 1683. De fleste er løbende blevet udskiftet, når de er blevet beskadigede af vejr og vind. Men statuen af John of Nepomuk er støbt i bronze og holder derfor meget bedre end de fleste andre, der er lavet i sandsten. John of Nepomuk var skriftefader for Vaclav IV's dronning og da kongen troede, at hun var ham utro og han ikke ville røbe noget af det, som dronningen havde fortalt under sine skriftemål, blev han tortureret til døde. Siden smed kongen liget i Moldau og op steg 5 gyldne stjerner. Han blev helgenkåret og gjort til skyteengel for oversvømmelser.

Statuen i midten viser St. Cyril og Methodius. Denne skulptur har erstattet en anden skulptur, som gik helt i stykker og er den klart yngste af skulpturerne. Hvor langt de fleste stammer fra 1706-14, så er denne fra 1928! Cyril og Methodius var to brødre fra først i det 9. århundrede. De var begge kristne teologer og missionærer og bragte bl.a. kristendommen til det slaviske folk i det centrale Europa.De blev begge helgengjort med status som ligeværdige med apostlene.

Den sidste viser St. Anne med Jomfru Maria og Jesus. Den er oprindeligt fra 1707, men den nuværende er en kopi fra 1999. Det kan man også godt se på den fine lyse farve, som sandstenen har. De ældste sandstensfigurer er helt sorte af snavs og bilos.

Karlsbroen er ALTID stoppet med mennesker. Den er jo dels en af Prags store attraktioner, men er samtidig også den nærmeste bro mellem den gamle bydel og borgen.
I enden ind mod den gamle bydel står endnu et tårn - det er Old Town Bridge Tower, der blev bygget samtidig med broen. Det er muligt at komme op i tårnet og nyde udsigten, men det sprang vi over denne gang.

Vi fortsatte ned mod Prags gamle Rådhus fra 1338 og ikke mindst det astonomiske ur. Også uret havde vi glædet os til - sidst vi var her, havde vi to børn med, så der kiggede vi med børneøjne på uret. Denne gang var vi alene og glædede os til at se om vi kunne gennemskue uret, der viser både solen gang og planeterne og månens placering og klokken på flere måder.

MEN uret var under restaurering, så vi fik kun et fint billede at kigge på og ingen figurer af rige mænd, der ryster guldpenge eller døden der nikker med hovedet eller de 12 apostle, der går fra den ene side til den anden. Endnu en god grund til en gang at komme tilbage...

Derfor fortsatte vi videre rundt i byen - sådan mest af alt lidt på må og få. Alt imens vi kiggede både op og ned. Første sted vi stoppede op var midt på Old Town Square, for her midt i belægningen var der en messingstribe. Det viste sig at være Prag Meredianen, som man havde brugt til at fastsætte middag efter. Langt tilbage havde alle ikke ur, men det var alligevel vigtigt med en vis ensartethed. Når klokken var 12 faldt skyggen fra en nu fjernet søjle ned over Prag Meredianen og alle vidste at klokke så var 12.
Den mest præcise Prag tid fandt man dog i Clementiums astronomiske tårn, hvor man fastsatte kl. 12 ved hjælp af en solskive. Fra 1842 viftede man med et flag kl. 12 og i perioden 1891-1920 skød man sågar en kanon af for at markere tidspuntet. Hver dag. I dag kigger vi bare på telefonen...

Vi lod også turen gå forbi Krudttårnet. Krudttårnet er fra 1475, men er blevet pyntet på og bygget om flere gange. Tårnet blev oprindeligt bygget som adgangsvej til den gamle bymidte og blev derfor også stedet, hvor de kongelige processioner startede på deres vej op til borgen. Tårnet er 65 meter højt og navnet har det, fordi det en gang var krudtlager.

Vi forvilder os nogle gange lidt væk fra de mest turistede gader. Denne gang kom vi ned i en stille og rolig gade med et hus med et fantastisk tårn på taget. Vi fandt aldrig ud af, hvad bygningen rummede, men sjov ser den i hvert fald ud :D


Der er bygninger nok at kigge på i Prag - og de er ikke alle lige gamle. Her til højre er det f.eks. Hotel Paris fra 1904. Utrolig smuk bygninge.
Efter en lang dag var det tid at sige farvel til prag for denne gang. Det gør vi med et billede af det travle liv på Moldau.


Eller vi siger ikke helt farvel til Prag - for vi er lige nødt til at nævne deres Trdelnik. Mange steder stod der, at det var en tjekkisk specialitet, men fakta er, at den findes i andre lande også. Men det er første gang vi er stødt på dem og vi var vilde med dem. Faktisk lige et snobrød efter vores hoved!

De blev bagt på stave - i gamle dage over åben ild, men i dag ofte over en elgrill :D Og så var de rullet i sukker og kanel og skulle de toppes perfekt op, så blev røret fyldt med softice...



Karlstejn


Vores campingplads lå ikke så langt fra pladsen og da vi ikke havde besøgt den før, besluttede vi os for at bruge en dag med dejligt vejr deroppe.
Og det var dejligt vejr da vi ankom. Solen skinnede ned over p-pladsen i udkanten af byen. Her fik vi mange tilbud om at blive kørt op til borgen og vi fik også mange advarsler om, at det gik opad. 15 procent og 2 kilometer. Ja - ja tænkte vi - vi går nu op alligevel. Og de 2 kilmoter holder sikkert fint - men de 15% er vist bare på små dele af ruten :D

Borgen ligger oppe over byen Karlstejn. Og byen har gjort stedet til sin indtægtskilde, så den første del af gåturen går via gader, der er spækket med butikker og restauranter på begge sider.

Et stykke uden for byen går vi op af en sti gennem skoven. Det er generelt en fin sti, som kun de sidste 10 meter oppe ved borgen ikke ville være farbar med en barnevogn. Stien er stejl og de 15% passer sikker på dele af stien, men der er også strækninger hvor det ikke går så stejlt op.
Stien ender lige uden for borgområdet ved Old Gate. Der er også en asfaltvej op til denne port, så man kan godt undgå stien.


Turen videre op gennem første borggård op til næste port, der fører ind til Burgrave borggård. Den første del af turen inde på borgen ses her til højre.
Karlstejn er opført af den tjekkiske konge og tyske kejser Karl IV. Oprindeligt blev den opført til rekreative formål, men under byggeperioden fra 1348-1365 ændrede formålet sig, så den mere blev til repræsentative formål.

Så selvom borgen er opført i 3 niveauer og sammenbygningerne ind imellem ser tilfældige ud som i: hov de her to bygninger burde forbindes - vi bygger en bro, så er det ikke tilfældet. I stedet viser de forskellige niveauer, som bygningerne er bygget i, deres status. De lavestliggende blev bygget til kejseren og hans familie og følge. De midterste er Jomfru Maria-kirken og Karl IVs private kapel og i den højestliggende tårnbygning findes Helligkorskapellet.

Igen måtte vi sande at planlægning og nærstudier af hjemmesider ikke var det, vi havde brugt mest tid på inden denne ferie. For da vi stod ved billetlugen for at købe billet til hele herligheden, så var der ingen rundvisning på hele borgen på engelsk de første par timer. Derfor besluttede vi, at vi desværre måtte springe Helligkorskapellet over og så nøjes med en rundtur i de kejserlige gemakker. Vi kunne selvfølgelig have ventet, men efterfølgende var vi glad for at vi ikke gjorde det. Forklaringen følger :D


Altså fulgte vi en meget hurtigttalende - men dygtig - engelsk guide rundt i en times tid. Vi kom rundt på 2 af etagerne i den gamle bolig. 1. etage er riddersal, 2 etage kejserens bolig, 3 sal (loftet) er kejserindens bolig. I stuen var den første del åben, mens resten var kornlager.
Vores guide forklarede utrolig detaljeret om alt det vi så. Bl.a. at de store stolper midt i riddersalen (her over) var de originale.

Alt interiøret er originalt - det har været nogle tunge møbler at slæbe rundt på. Og så stødte vi på figuren af St. Catherine, som træder på kejseren.

I følge overleveringerne blev Catherine kristen omkring år 300 ekr. i en alder af 14 år. Da kejser Maxentius forfulgte de kristne, beskyldte hun ham for overgreb og grusomhed.

Som forsvar hidkaldte han de 50 dygtigste hedenske filosoffer og lod dem debatere med hende. Hun modstod alle angreb og flere af hendes modstandere lod sig endda kristne. Siden besluttede kejseren at slå hende ihjel - sammen med en række af andre kristne.


Efter en informativ tur rundt inde i bygningen gik vi efterfølgende selv på yderligere opdagelse uden for. Der er SÅ mange kringelkroge på den her borg, at man aldrig bliver træt af at kigge rundt.


Borgen har også sit eget klokketårn (selvfølgelig ;) ) og sit eget brøndtårn. Brønden er et kapitel for sig. Den var noget af det første, der blev lavet på stedet. Man huggede 80 meter ned gennem klippen - langt under niveauet på floden Berounka i dalen. Alligevel forblev brønden tør. Derfor hidkaldte man nogel minearbejdere, der lavede en 25 m lang sidegren ud til et reservoir. Dette måtte fyldes to gange om året ved at åbne for et tilløb. I betragtning af borgens øvrige sikkerhedsniveau var vandforsyningensdelen meget svag. Derfor var løsningen også kun kendt af kejseren og manden, der stod i spidsen for byggeriet. Og alle minearbejderne - ja det siges de blev slået ihjel efterfølgende.


Vi er ved at takke farvel for denne gang og vælger at følge vejen ned. Derfor kommer vi også forbi Jesus på korset. Vi var helt klar til at skulle ned i byen for at få endnu en af deres fantastiske trdelnik'er - det syntes vi at vi havde fortjent i varmen.

Nå ja - og hvorfor var vi så så lade for, at vi ikke ventede og tog på den lange tur med Helligkorskapellet? Jo for vi havde kun lige sat os ind i bilen før det begyndte at regne. Virkelig regne. Og det blev bare ved. På vej retur til campingpladsen regnede det så meget at de fleste biler holdt stille... Præcis det regnvejr ville vi så skulle have gået retur til bilen i...



Retur til Danmark


Efter 4 fantastiske uger med storby, badeliv, is, nye steder og geocaching, så var det på tide at drage hjem mod Danmark igen. Desværre. Vi kunne sagten have brugt 4 uger mere!

Vi kørte derfor nordpå og da vi ikke rigtig gad længere, så fandt vi en campingplads, hvor vi kunne overnatte. Denne gang var der et stykke fra motorvejen og ud til den - den vi havde fundet på vores camping-app, kunne vi ikke finde! Så derfor endte vi på Campin Winsen an der Aller nord for Hannover. En stille og rolig plads, hvor vi kunne vælge at bo på stykket ned mod floden eller på et grønt område oppe mellem fastliggerne.
Vi valgte floden og fik snart sat op. Strøm kom de ud og tilsluttede for os og for anden gang på denne ferie var afregningen for strøm via en måler. Et princip vi godt kan lide - vi bruger nemlig sjældent meget strøm.
Toiletter og bade var i en bygning centralt på pladsen og var i en ok stand og fint rengjorte. I bygningen med receptionen var der en bierstube og vi suste naturligvis derop for at spise. Morgenbrød bestilte man ved at skrive sig på en liste og så kunne det hentes næste morgen.


Denne campingplads havde en telefonboks - noget vi ikke har set længe. MEN der var bare ingen telefon i den længere. så den var lavet om til et 'bibliotek' eller bog-bytte-central. Både sødt og smart.

Og efter en god nats søvn manglede vi bare de sidste 425km og så kunne vi tømme vognen, vaske tøj og få slået græs. Eller græs og græs - med 2018s fantastiske sommer var det jo mest af alt bare lidt stubbe, der skulle af for at pynte...