Vores tur fortsatte i Luxembourg. Vi havde kigget på flere campingpladser i landet, men var endt på, at vi ville prøve Camping La Pinède i byen Consdorf. Byen ligger i regionen Mullerthal og er kendt for sine fantastiske sandstensformationer. Området kaldes også for Luxembourgs Lille Schweitz.

Bag fodboldbanen var der en stor flot legeplads - vi så ikke mange børn på pladsen i dagtimerne, de fleste var ude at vandre.

Pladsen råder også over nogle små hytter, som primært er beregnet til en enkelt overnatning og over en række nyere mobilehomes. Derudover er her en række fastliggere - mange af dem kom i øvrigt fra Holland.

Herover til højre ses så vores underholdning. Flere steder på pladsen blev der fodret fugle, men i 'vores' træ, var den første besøgende i foderet dog et egern. Derudover var der mange flagspætter og spætmejser.

Vi stod af ved Badanstalt, som er byen svømmehal. Herfra gik vi først ned for at kigge på springvandet og udsigten ud over Pfaffenthal. Pfaffenthal stammer fra tysk - pfaffen betyder munk og thal betyder dal - og navnet skyldes at området tidligere har været administreret af et benediktinerkloster i Altmunster. Bydelen var i middelalderen primært et område for håndværkere og kunsthåndværkere, der brugte floden Alzette i deres arbejde. Men vi kommer senere tilbage til Pfaffenthal...

Vi gik op gennem Parc Fondation Pescatore og stødte på den store bronzeskulptur Le Passe-muraille af Jean-Bernard Métais. Den er opsat i 2006 og de store halvkugler er 3 meter høje og diameteren er 6 meter. De to skaller er gennemboret af ikke mindre end 8000 huller.

Modsat skulpturen finder vi en flot gammel bygning - det er Fondation J. P. Pescatore og er opført 1892, som alderdomshjem.

På Place Guillaume II ligger byens rådhus. Bygningen er fra 1838 og opført primært af sten fra en gammel fransiskanerkloster. De to løver ved indgangen er dog først opsat i 1931.

Normalt er Place Guilluame II et stort åbent torv med Rådhuset i den ene ende og rytterstatuen af storhertugen William II i den anden ende. Da vi var der, var torvet kun åbent i rådhus-enden. I den anden ende var der godt gang i vejarbejdet. Men et snigkig ind på statuen kunne vi dog lige få.
William II var både konge af Holland og Storhertug af Luxembourg og gav Luxembourg den mest liberale parlamentariske forfatning i Europa et år før sin død.

Igen er døbefonten placeret ude i et sideskib - i de fleste danske kirker står den jo helt oppe ved alteret. Søjlerne, der bære de store hvælvinge, er rigt dekorerede i overfladen.

Men der var også andet at se på vores 360 grader rundtur. Herover til venstre er det Banque et Caisse d'Epargne de l'Etat's hovedbygning. Den rummer bl.a. et bankmuseum med fokus på 160 års bankvirksomhed. Banken blev grundlagt i 1856 som Luxembourgs første bak og ejes 100% af staten Luxembourg.
På billedet til højre ser man hen over den gamle bydel i Luxembourg og over mod området Clausen med Europaparlamentets afdeling i byen, Philharmonie Luxembourgs bygning og foran Fort Thungen.

Place de la Constitution ligger på toppen af bastion Beck og med en flot udsigt over Pétrusse-dalen. Der er også et flot kig ud over de nedsænkede haver og over på Pont Adolphe.

Dens indre er meget spændende og lige så enkle stolerækkerne er - lige så volumiøse er de ikke mindre end 3 store altre. Her er ikke sparet på søjler og træskærerarbejde og bladguld.
Og ude i siden i en simpel niche et godt stykke nede i kirken står en flot sandstensdøbefont med flotte udskæringer...

Vi fulgte Alzette videre og nød synet af forsvarsmuren med Bocks Kasematter øverst oppe. Et stykke henne krydsede vi over og gik lidt tilbage for at se på den skønne havfrue, der sad på en sten ved kanten.
Statuen forestiller Melusina. Legenden fortæller, at grev Siegfried en dag mødte en prinsesse smukkere end dagen på bredden af Alzette. Det var - uden at Siegfried vidste det - Alzettes nymfe Melusina. Han forelskede sig til op over begge ører og tilbød hende snart både sit hjerte og sin krone. Hun accepterede på betingelse af, at hver lørdag var hun på sit værelse alene og han måtte hverken se hende eller prøve på at finde ud af, hvad hun lavede. De blev gift og levede lykkeligt i mange år. Men så en lørdag passerede Siegfried forbi hendes værelse og hørte mærkelige lyde. Han blev nysgerrig og kiggede ind af nøglehullet og så hende med fiskehale plaske rundt i et stort bassin. Hun skreg højt over at være blevet opdaget og blev hurtigt derefter opslugt af jorden. Siden har hun været fastholdt inde i en klippe - Bock-klippen - og kommer kun ud en dag hver 7. år. Og heldigt nok for os, var den dag lige den dag vi besøgte stedet :D

For at krydse over fra kirken til havfruen, måtte vi finde en bro - vi fandt snart frem til Pont du Stierchen. Oprindeligt opført smidt i det 15. århundrede som en del af forsvarsanlægget rundt om byen. Gennem udgravninger har man fundet ud af, at broen havde et tårn i begge sider, men at det andet formentlig er blevet destrueret i 1604 i forbindelse med en krig mod Spanien. Den nederste del af broen er den oprindelige, mens toppen med gangarealet er blevet genopført i 1983.

Efter at være gået op af trapperne til toppen af plateauet stod vi nu uden for indgangen til Bocks kasematter. Bocks kasematter ligger på det sted, hvor Grev Siegfried byggede sit slot Lucilinburhuc i 963 - det slot, der siden blev til byen Luxembourg. Her var der et naturligt plateau sikret til tre sider af de stejle, høje klippevægge ned mod Alzette. Og der hvor de ikke var høje eller stejle nok, byggede man dem højere...
Det første område man passerer gennem i besøget af kasematterne er en stor arkæologisk udgravning, der viser resterne af Luxembourgs vugge - altså af Siegfreds gamle slot.

Denne første tur, hvor vi delvis følger rute C1, fører os også forbi Moulin de Consdorf, en gammel vandmølle, som i dag er restaurant og hotel. En helt fantastisk beliggenhed nærmest lige midt på ruten.

Undervejs tog vi en afstikker fra vores rute og fulgte en cykelrute ud over et fladt opdyrket område. For at komme retur til vores rute, måtte vi kante os forbi en stribe af brændestakke - de vidner om, at her i landet er der stadig mange, der varmer op med brænde.

Tilbage mod vores spor fulgte vi en smal sti langs et lille vandløb og krydsede en af de mange træbroer, der får os tørskoede over vandløbene.

Næsten helt gennem Déiwepëtz møder vi en skillevej - det var fristende at tage den højre, fordi lyset var lige derhenne - men den ledte ud til en lodret kant, hvorunder der groede tæt tjørnekrat. Altså tilbage igen og forsøge med den venstre, som endte lige der, hvor vi gerne ville.

Consdorf er en ganske lille by uden indkøbsmuligheder, så vi kørte til den nærliggende Echternach, når der skulle handles. Den ligger ca. 5 km fra Consdorf så det er overkommeligt at køre dertil.

Echternacher See er en 30 ha stor kunstigt anlagt sø i udkanten af byen. Den omkranses af 375 ha skov. Rundt langs kanten og inde i skoven findes masser af vandrestier. Man må ikke bade i søen, men der må fiskes, hvis man har fisketegn.
Under arbejdet med anlæggelse af søen fandt man resterne af den romerske villa. Villaen er opført mellem 1. og 5. århundrede og er med sine 118x62 meter en af de største romerske villa nord for Alperne.

Byen har en gratis citybus, så vi valgte at parkere ved søen og så bruge bussen resten af vejen. Parkering ved søen er gratis og her ligger også et par supermarkeder, så alt i alt en rigtig god løsning.

Vi fulgte floden Sauer, der løber gennem byen, et stykke vej. Der var roligt og smukt og med fine kig hele tiden.

Efter noget tid kom vi til klosterets tidligere lysthave med den flotte femkantede pavillon. Pavillonen blev opført i 1761 af Paul Mungenast. En trappe fører op til førstesalen, hvor der findes en ’balsal’ med skiftende udstillinger. Denne var dog låst af, da vi var der.
Selve klosteret ligger kun en kort gåtur væk og vi står snart foran det i et stort rod. Man er ved at gøre klar til en eller anden festival og sætter scener mm op. Klosteret var et benektinerkloster og den nuværende bygning 1736. Klosteret lukkede i 1797 og bygningen har siden 1899 været anvendt til Folkeskole.

Vi forvildede os også ind i den gamle klosterhave. Bygningen er klosteret orangeri og er bygget 1736. Fra trappen forrest på bygningen er der et fint kig ned mod kirken og klosteret.

Vi havde opsnappet af nogle gode campingvenner - Christina og Mac og deres børn - var i Hamburg, så vi havde pænt spurgt om de ville have besøg. Og det ville de heldigvis gerne - så meget at de endda havde sørget for at reservere en plads til os OG lavet mad... Og efter små 600 km og 8 timers kørsel kunne vi rulle ind på Knaus Campingpark Hamburg!



Campingpladsen ligger helt op af motorvejen, men vores pladser var heldigvis - takket været Christina og Mac - i den modsatte side af pladsen og her hørte vi ikke meget til motorvejen. Det skal siges, at vi boede der lørdag-mandag og der kører der jo meget få lastbiler på motorvejene i Tyskland og det store vejarbejde, de har gang i lige ved pladsen, lå helt stille. Mandag morgen var der lidt mere trafikstøj. Men den lå rigtig godt til et stop på vej hjem - og til et besøg i Hamburg.
Selve pladserne var fine bortset fra at elskabet måske var en anelse langt væk. Men ved at lade kablet skære et hjørne så lykkedes det at få det til at nå.

Hvis man ikke har vognen eller et telt med, så kan man leje sig frem!