www.RoseFrederiksen.dk

Kongshøj Strand


I efteråret en gang blev det aftalt at vi skulle mødes med Mac og Christina, Lars og Karin og Ronni og Carina et sted på Fyn en weekend i løbet af foråret 2019. En ren hygge weekend. Og på et tidspunkt endte vi på den sidste weekend i marts.
Der blev googlet campingpladser, for det er ikke alle der har åbent på det tidspunkt, men sørme om ikke vi kunne komme på Kongshøj Strand Camping syd for Nyborg. Her fik vi plads så tæt på vandet, som det er muligt på den campingplads.


Campingpladsen har en del hytter - nogle meget nye og nogle lidt ældre...


Der er legeplads og klappedyr. Reseptionen er i bygningen på billedet til højre og det er badefaciliteterne også. Der kunne bestilles morgenbrød i receptionen...

Weekenden var sat af til ren hygge. Vi var så heldige med vejret at vi sad ude både fredag eftermiddag og hele lørdagen. Kun til aften trak vi ind i TV-stuen til fællesspisning med egen mad.
Det blev lige så hyggeligt og lige så afslappende som vi havde regnet med. Faktisk var vi kun ude på en lille gåtur i området - her travede vi op til udkigsstien - et sted hvor vi før har geocachet. Og vi vidste at udsigten heroppe fra var fantastisk...

Vi gør det gerne om næste år :D