www.RoseFrederiksen.dk

Hertugbyens Camping i Augustenborg

Det var blevet sidste weekend i oktober og vi havde egentlig en aftale med 3 andre sæt campister, men vejret bød på blæst og regn, så den aftale udskød vi nogle uger. Og håber så på bedre vejr der!
Da vi bare længtes efter at komme ud med vognen, blev vi enige om at køre ned omkring Sønderborg, for der havde vi et par geocachingprojekter, som vi kunne kaste os over, hvis vejret ville det.
Vi fik derfor kigget i vores Acsi-bog og faldt over Hertugbyens Camping i Augustenborg ca. 6 km fra Sønderborg. Vi havde aldrig hørt om pladsen eller været i området, men blev enige om, at vi måtte se, hvad plads og område kunne byde på.

Som vanligt støttede vi os til bilens gps og fik os forvildet ind på en brostensbelagt gårdsplads foran Augustiana Kunsthal, der holder til i palæet ved Augustenborg Slot. Men den gårdsplads er heldigvis så stor, at vi fint kunne vende og finde en lidt anden vej den sidste kilometerspenge ud til campingpladsen. :D
Herover ses til venstre indkørslen til pladsen og til højre den lille butik/reception. Vi havde ringet til dem for at høre om det var muligt at komme ind, og det var det også selvom jorden var noget blød efter den megen regn. De havde en plads lige inden for, hvor der var lagt et plateua af stabilgrus og der kunne vi fint ligge.


Pladsen er opdelt i store lommer uden opdeling, men man skal lige være opmærksom på, at mange steder er den flotte grønne græsplæne meget skrå. Fra mange af pladserne er der en fin udsigt ned over markerne og ud mod Augustenborg Fjord.


På pladsen er der en enkelt toiletbygning med et lille køkken i den ene ende og et familierum/handicaptoilet i den anden. Der var lunt og godt når man kom ind i baderummene - noget vi sætter stor pris på her i ydersæsonen.
Fra de nederste fastliggerpladser er der også en meget fin udsigt.


I et hjørne og med en fin udsigt ligger 4 hytter og der er også en lille legeplads. Ikke den store fine forkromede legeplads, men vi er sikre på, at børnene godt kan få tiden til at gå her på pladsen alligevel.
Ned gennem pladsen går der et fint spor, men inde i lommerne er det græs man kører på. Når det har regnet så meget, som det har dette efterår, så bliver det let fedtet og blødt. Så at køre med campingvognen kræver lige lidt forsigtighed med mindre man vil køre hele den fine græsplæne op.

Augustenborg

Campingpladsen ligger på en blind vej, men vi kunne se på vores geocaching-gps, at hvis vi fulgte vejen ned til vandet, så kunne man gå af en sti langs vandet hele vejen ind til Augustenborg Slot. Bevares - den tur ville blive noget længere end, hvis vi bare tog turen direkte gennem skoven og til slottet, men den dag, vi tog turen, startede med fint solskin, så en lang gåtur var noget der trak.


Vi endte ret hurtigt nede ved vandet, hvor vi fortsatte af stien langs vandet. I starten var stien rigtig fin og kunne let have været forceret med en barnevogn. Men længere omme blev den mere til et trampespor med store sten, der skulle gåes udenom.


Helt ude på spidsen... med Sønderborg Lufthavn i baggrunden. Der er regelmæssige afgange fra Sønderborg og til København (og måske andre steder) og de fly kom lige hen over campingpladsen...
Et lille kig hen over marken og op mod campingpladsen.


Vi fortsatte langs vandet og gik ind i mellem næsten helt ude i vandkanten. Her på kanten står der i øvrigt de mest fantastiske store egetræer...


Da vi kom ind i skoven, fulgte vi i en tid den flotte store lindealle. Alleen går gennem skoven og hvis man forestiller sig dens linje fortsatte, så ville den gå midt gennem slottets havestue og videre hen over gårdspladsen og lige midt gennem tårnbygningen.
På vejen kom vi også forbi Badeanstalten, som er ligger ca. 10 minutters gang fra den nærmeste p-plads. Badeanstalten - eller Badehusene - er første gang nævnt i 1769 og er i dag udpeget til officielt badeområde i Sønderborg kommune.


Så kom vi op i nærheden af Augustenborg Slot. Selve skoven er en del af slottets gamle parkanlæg og rummer en række meget store og meget gamle træer. Det til venstre er H. C. Andersens lind. H. C. Andersen opholdt sig i en periode på Augustenborg Slot og det siges, at han fandt skygge og inspiration siddende under den store lind. Som nok ikke var helt så stor for 175 år siden...

Det liggende træ er et af Eds-egene. På dette sted blev der i 1674 afholdt et hemmeligt møde mellem statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, storkansler Frederik Ahlefeldt og kammersekretær Konrad Biermann. De var alle nære venner af hertug Ernst Günther på Augustenborg og ønskede at støtte ham og samtidig modarbejde manden med mest magt i Danmark - rigskansler Peder Griffenfeld. Griffenfeld var af borgerlig herkomst men meget havde helt særlige evner i statsapparatet og var endt med at blive udnævnt til rigskansler - det højeste embede i Danmark. Dermed kom han i modsætningsforhold til sine tidligere fæller blandt adlen og bedre blev det ikke, da han forkastede hertug Ernst Günthers datter og giftede sig med den franske prinsesse af Tarent Charlotte Amèlie de la Trèmouille. Men allerede i 1876 blev han afsat - han blev dømt for bestikkelse og forræderi og fradømt ære, liv og gods. Han blev dog benådet men sat i fængsel på livstid.
Det væltede træ er det sidste af de 3, hvorunder det hemmelige møde blev afholdt og det faldt i en storm i 1994.

Og så nåede vi op på plænen på havesiden af Augustenborg Slot. Det nuværende Augustenborg er opført i senbarok stil stammer fra 1776. Her blev det første slot nedrevet, da det var blevet for umoderne.
Men selve byen Augustenborg opstod, da den første hertug af Augustenborg Ernst Günther i 1651 købte landsbyen Stavnsbøl af Frederik 3. Ernst Günther nedlagde landsbyen og opførte i stedet en stor bindingsværksgård, som han kaldte Augustenborg efter sin hustru Augusta af Glücksborg. Augusta eller Louise Augusta var officielt datter af dronning Caroline Mathilde og Kong Christian 7., men formentligt var det kongens livlæge Struense, der var hendes far. Ægteskabet var politisk arrangeret, da det samlede de to linjer i kongehuset: Den regerende oldenborgske og den augustenborgske.

Den sidste hertug på slottet var Hertug Christian August 2. I forbindelse med borgerkrigen – den første slesvigske krig - i 1848-50 tabte hertugerne deres besiddelser og Christian August forlod i marts slottet i hast.
Frem til 1864 blev slottet derefter anvendt til lazaret og kaserne og da Sønderjylland efter 1864 blev tysk, blev det givet tilbage til augustenborgerne og indrettet til kvindeseminarium.

Efter genforeningen i 1920 købte den danske stat slottet og indrettede det til statshospital. Fra 1932 til 2015 var det psykiatrisk hospital, men er nu efter en gennemgribende ombygning/renovering ført tilbage til sin oprindelige udseende og huser i dag Landbrugsstyrelsen.


I den højre fløj, når man står på slotspladsen foran slottet, findes Slotskirken. Og selvom der ikke er adgang til resten af slottet, så er slotskirken åben alle hverdage.
Kirken blev opført samtidig med slottet og var de første ca. 100 år forbeholdt hertugen og hans familie, hofstaben og tjenestefolkene, som blev betjent af slottets egen hofpræst. Byens øvrige befolkning måtte pænt gå til Ketting for at gå i kirke. I 1874 blev Augustenborg Slotskirke dog sognekirke for byen.

Da vi kom ind i kirken, undrede vi os først over, hvorfor hele midten af kirken var fri for bænkerækker – de var alle anbragt i sideskibene. Men ifølge en brochure fundet på stedet, så skyldtes det, at da kirken blev bygget, så blev den primært brugt til de store begivenheder i hertugernes liv: dåb, konfirmationer og bryllupper. Og til disse begivenheder bar damerne meget store kjoler med struttende fiskebensskørter på op til 5 meter – og de krævede plads – masser af plads!

Alterpartiet er også specielt, for her har man samlet alter, prædikestol og orgel på et sted. Men de tre dele er der, hvor tingene sker i en kirke og da hertugerne sad i deres egen loge på 1. sal (med direkte adgang fra slottet) i den modsatte ende af kirken og skulle kunne se alle tre dele, så har man anbragt dem over hinanden. Vi har faktisk aldrig set den løsning før, men den har løst et problem på fineste vis.

Selvom man i dag kan synes, at placeringen af prædikestolen tager for meget fokus fra de vigtige elementer i dagens kirken: dåb og nadver, så var det vigtigste element i gudstjeneste på daværende tidspunkt prædikenen, hvor dåben oftere foregik i eget hjem og nadveren sjælden. Og så giver det jo fin mening at placere prædikestolen på en så central plads.

Udefra ligner det jo ikke en kirke – og man finder da også kirkens klokke i en helt anden bygning – nemlig i Porthuset. Porthuset er den gamle officielle indgang til slottet og man får da også et fantastisk kig op mod den flotte bygning, når man kommer gennem porten. Porthuset er fra 1770 og flankeres af to gamle ridestalde fra 1733 og 1764. Ridestaldene rummede hertugens meget fine fuldblodsheste, som var kendte langt uden for Danmarks grænser. I gårdrummet - hvor der i dag er græs - var anlagt en ridebane.


I det ene hjørne af Porthuset findes der et lille museum, hvor man kan fordybe sig i hertugernes, slottets og byens historie. Der er gratis adgang (og det er ikke større end her på billedet) og meget informativt.

Men slottet består af mange flere bygninger end selve slottet, de gamle ridestalde og Porthuset. I et hjørne af parken ned mod skoven ligger et par store palæer. Det Hvide Palæ - eller Prinsesse Louises Palæ - er fra 1788 og opført af Hertug Frederik Christian I, som bolig til hans svagelige datter Prinsesse Louise. Da hun døde i 1815 flyttede enkehertuginde Prinsesse Louise Augusta (det var hende slottet var opkaldt efter) ind og palæet dannede frem til hendes død i 1843 rammen om et meget farverigt liv fuldt af fester, kultur, leben og romantik.
Det Hvide Palæ blev sammen med Det Røde Palæ, Kartoffelhuset, den røde staldbygning og parken købt af Sønderborg Kommune i 2018 og danner ramme for Augustiana Kunstpark og Kunsthal.

Når man bevæger sig om på forsiden af palæet, kan man se, at der i den anden ende af gårdspladsen ligger endnu et palæ. Det er Det Røde palæ eller Prins Emils Palæ. Det Røde Palæ er opført omkring 1764 af prins Emil August, som var bror til Hertug Frederik Christian I. Prins Emil havde en lang militær karriere bag sig og byggede palæet som sin pensionistbolig og den ugifte tidligere general boede her med sit lille hof indtil sin død i 1786.


Rundt om i parken stødte vi på enkelte skulpturer. Herover er det værket Tingstedet af Steen Christensen og træet til højre er Augustiana Træet skabt af Jørn Rønnau.

Herunder yderligere 3 skulpturer fra parken, som i øvrigt var ved at skifte udstilling, så selve Palæet var lukket for besøgende.

Fra venstre mod højre: Jupiter 2019 af Jonas Pihl. Han købte for nogle år siden de originale store planeter fra Tycho Brahe Planetariet og har efterfølgende dekoreret Jupiter. Den Gravide Teenager af Jens Galschiøt og Killerzone af Ole Lorin Rasmussen.


En pæn del af husene omkring slottet er i dag omfattet af en eller anden form for fredning for at undgå, at det meget hyggelige men også meget særprægede Slots-miljø forsvinder. Mange af husene præges af flotte døre og små vinduer.


Et kig ind gennem porten på en af bygningerne på Storegade og ved siden af endnu en fredet bygning. Den ligger i selve slotskomplekset, men vi har ikke fundet ud af, hvilken funktion den har haft.


Hofpræstegården ligger naturligvis tæt på slottet og er en meget smuk bygning. Den er fra 1776 og altså bygget samtidig med slottet. Det var hofpræsten Christian Jessen, der for egne midler, opførte boligen på et stykke jord anvist af Hertug Frederik Christian I. Således har præsteboligen været i privat eje siden dens opførsel i 1776.


Nede i Augustenborg lystbådehavn - for det har byen også - fandt vi kunstværket Monolitten. Den er opsat i 2001 i forbindelse med byens 350 års fødselsdag og skabt af Ole Præstkær Jørgensen.
Fra den modsatte side af Banegårdsgade er der en flot udsigt ind over Lillehav. Lillehav var oprindeligt en del af Augustenborg Fjord, men blev afspærret fra denne, da man anlagde en dæmning over fjorden.



Sønderborg

Augustenborg er jo ganske nær på Sønderborg og derfor skulle vi da også lige ind og kigge i den by. Det er mange år siden vi sidst har været i Sønderborg og vi besluttede os derfor for at parkere ved slottet og så gå en tur rundt derfra. Vejret endte med at blive meget skiftende med heftige regnbyger undervejs, som vi måtte søge dækning for i cykelskure og under udhæng foran indgangsdøre :D Men også med flot solskin og blå himmel.

Først tog vi en tur rundt om Sønderborg Slot - vi burde nok være gået ind med vejret i mente, men det gjorde vi altså ikke. Slottet blev først bygget i 1169 af Kong Valdemar den Store, som værn mod Venderne. Siden blev det udbygget til en stærk middelalderborg i 1300- og 1400-tallet og det har skiftevis været på de danske kongers hænder og de slesvigske hertugers hænder!


I et hjørne af forsvarsmuren rundt om slottet ligger resterne af et tårnfundament. Vi måtte lige ned og kigge...

Der har også været en lille voldgrav rundt om slottet, men i dag er den tørlagt. Gennem den lave forsvarsvold har der været flere gennemgange - denne ved tårnfundamentet bærer præg af, at være gemmel, så skævt som brostenene i bunden ligger.


Rundt om i byen er der en del kunst. Her over til venstre er det Ringriderstatuen af Hans Pauli Olsen. Statuen er rejst i 1998, men man havde håbet at kunne rejse den 10 år tidligere i forbindelse med 100-års jubilæet for ringridningsfesten.

Til højre er det Der Butt im Griff (Flynder i greb) af Günther Grass. Helleflynderen symboliserer livserfaring og visdom.


På vores vej rundt i byen kom vi forbi denne helt fantastisk smukt dekorerede trappe. Sikke en flot måde at gøre en kedelig trappe spændende på. Det er Kristian Vodder Svensson, der har stået for at male trappen. Vi er imponeret!
Til venstre ses det lille byrum Visselulles Have. Visselulle var den bomstærke kvindelige havnearbejder Louise Caecilie Rosette Clausen, der boede her i området. Kælenavnet Visselulle fik hun, fordi hun hver lønningsdag hentede manden på værtshuset og bar ham hjem mens hun visselullede ham i søvn. På den måde undgik hun at han drak hele lønnen op. Hun døde i 1914 bare 47 år gammel.

Højt over havnen ligger Sct. Marie Kirke. Vi havde allerede spottet den fra Sønderborg Slot og besluttet, at den måtte vi forbi. Kirken har en forholdsvis lang historie, selvom det ikke er den ældste kirke i byen. De første optegnelser er fra 1307, hvor det var en hospitalskirke ved Sct. Jørgensgården og den hed derfor Sct. Jørgens Kirke. Faktisk skiftede den først navn til Sct. Marie Kirke i 1957!
Den nuværende kirke blev indviet i 1600 - den gang havde den intet tårn, selvom det var planlagt fra starten. Tårnet blev først tilføjet i 1883.

Inde er det de store glasmosaikvinduer, der tiltrækker blikket først. De er lavet af Per Kirkeby og isat i 2011. I 1960'erne skete der store ændringer ude og inde i kirken. Ude nedtog man de 4 små sidetårne på tårnet og inde lavede man stort set alt om. Vinduerne bag alteret blev muret til og gulvet gravet op og erstattet af ølandsfliser (dermed nedlagde man også en række gravsteder). Man fjernede de lukkede stolerækker, flyttede prædikestolen og gjorde hertugstolen mindre.

Imidlertid blev koret meget mørkt, da man tilmurede vinduerne og det blev længe diskuteret om de igen skulle åbnes op. Mange var bange for at lyset ville blive for skarpt, mens andre påpegede at koret med lukkede vinduer var så mørkt, at man dårligt kunne se præsten. Til sidst besluttede man sig for at få åbnet op og glasmosaikvinduerne isat.

Selve alteret er fra 1618 og det store midterbillede i altertavlen viser nadveren og det mindre billede over det, viser opstandelsen. Oprindeligt havde altertavlen to vinger med to runde malerier monteret. De er nu afmonteret, da de skyggede for de store Per Kirkeby vinduer.


Prædikestolen er en stor firkantet sag med himmel. Ikke lige en man overser. Den var egentlig bestilt til Egen Kirke, men blev i stedet sat op her i kirken omkring år 1600. Den er lavet af en tysk billedskærer Hinrich Ringerinck fra Flensborg og har både nedhængende englehoveder, løvemasker og små ansigter. De 7 relieffer viser syndefaldet, bebudelsen, Jesu fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag.

Døbefonten er støbt i bronze, er fra år 1600 og lavet af Melchior Lucas fra husum. Det store kar hviler på 4 figurer, der forestiller de 4 evangelister. Selve karret er rigt dekoreret med dels tekst og dels billeder af de 12 apostle.

I modsatte side - men et fag nærmere alteret - ses hertugpulpituret. Det blev opsat omkring 1625 og erstattede de lukkede stolestader forrest i kirken, som ellers var forbeholdt hertugfamilien. Hertugpulpituret var oprindeligt 2 fag længere og bestod af 8 fag for neden og 6 foroven. På pulpituret er afbildet nogle af 12 apostle. Adgangen til pulpituret skete af en udvendig dør i et trappehus.


Kirken rummer også en samling gamle og meget smukke epitafier, som hænger i begge sideskibe.

Ude på parkeringspladsen ved kirken står et stort mindesmærke for de faldne i 1. Verdenskrig. Det er rejst i 1923 og udført af Thomas Havning.


Vi lagde også vejen forbi kirkegården, som ligger et par hundrede meter fra kirken. Herfra kommer lige to billeder af gravsteder for faldne fra den samme krig. Det store med kanonerne er rejst for at mindes de prøjsiske soldater og det mindre pompøse og lidt mere rodede, de danske soldater. Det siger lidt om, hvem der vandt den krig!

Rundt om i byen findes mere kunst: Herover til venstre har vi Martin med fløjten. Skulpturen er lavet af Vibeke Fonnesberg og blev afsløret i 2011. Den står i Sankt Jørgens Gade. Martin (Frederik Christian Jørgensen) døde i 1976. Inden da levede han som klunser i byen og var en velkendt skikkelse, der med et fløjt i sin togfløjte meldte sin ankomst. Som klunser indsamlede han alt muligt, der kunne omsættes til penge.

I midten ses Sansernes Port af Jørgen Haugen Sørensen. En større granit-vandkunst, som står i Perlegade.

Til højre har vi så figuren Als stående foran Sønderborg Rådhus. Figuren er lavet af Adam Fischer og opsat i 1951. Kvinden skal forestille Als og æblekurven på hendes skulder symbolisere jordens frugtbarhed og sundhed og fiskene ved hendes fødder havet rundt om øen.


Til allersidst et par enkelte billeder fra et par af Sønderborgs hyggelige gader. Til højre er det gågaden - man kan godt se, det var søndag eftermiddag da vi besøgte byen :D
Efter nogle skønne dage med skiftende vejr kaldte arbejdet igen hjemme i Odense og vi fik pakket sammen og kørt hjemad. I det fineste solskin i øvrigt. Vi kommer gerne igen tilbage til Hertugbyens Camping - hele området er helt fantastisk.

Attraktioner og kilder:
Eds-egenePlancher på stedet
Augustenborgwww.augustenborg.dk
Augustenborg Slotwww.sonderborg.dk
Augustenborg SlotskirkeLille hæfte fundet i Slotskirken
Augustianawww.augustiana.dk
Sønderborg:
Sønderborg Slotwww.msj.dk
Sct. Marie Kirkewww.sctmarie.dk
Sct. Marie Kirkewww.danmarkskirker.natmus.dk
Området genereltwww.visitsonderborg.dk