Hummingen Camping

Corona havde jo flyttet vores ferie fra det bjergrige Østrig til det noget mere flade Lolland og Sjælland. Så i år startede ferien ikke med en tur over en bro - men en tur ned i færgekøen. Vi skulle have følgeskab af Britta og børnebørnene de første dage og vi havde derfor aftalt at sejle med samme færge over. Det var vildt hyggeligt - selvom det gik så hurtigt, at vi dårligt havde tid til at spise de pomfritter, som Britta havde lovet Emilie....

På vej mod Hummingen Camping skulle vi lige forbi sejlmageren A. Friis og Søn i Nakskov - vores solsejl skulle lige repareres mens vi holdt ferie :D men derefter gik det lige ned til Kramnitze og Hummingen Camping.

Hummingen Camping ligger tæt på Kramnitze og bare 9 km fra Rødby og tæt ved vandet. Vi havde bestilt plads hjemmefra, for vi havde en ide om, at de danske pladser ville være fyldt godt op og da vi gerne ville ligge tæt på legepladsen, tænkte vi at en reservering var god. Der var nu masser af plads rundt omkring på pladsen, men det var fint at Emilie lige kunne smutte på legepladsen selv.

Vores lille hjørne passede fint til vogn, bil og det lille fortelt. Vi havde valgt at tage det lille Magnum med, for når vi havde Britta og 2 børn med, så er al plads inde i vognen optaget af sengepladser....

Det er også muligt at leje hytter af forskellige størrelser på campingpladsen.

På pladsen er der et par toiletbygninger - en af lidt ældre dato tæt ved swimmingpoolen og lige bag vores plads. Og en anden noget nyere længere væk. I en nabobygning til denne, lå køkken og fællesstue.

På pladsen findes en rigtig fin legeplads, der ud over klatrestativer og svævebane, også rummede en mooncarbane og en stor hoppepude. Og så har pladsen sin helt egen pool - de dage vi var der, skinnede solen men det blæste samtidig en del, men den blev naturligvis afprøvet flere gange.

En dag kom det frivillige brandkorps inde fra Nakskov og lagde et tykt lag skum ud. Det var der nogle børn, der syntes var vældigt sjovt :D

Campingpladsen ligger tæt på vandet - men ikke så tæt på, at man kan sige at den ligger i vandkanten. Store dele af Lolland eksisterer jo i virkeligheden kun, fordi der er rejst store diger og pumpet vand væk. Det ser man med det samme, når man kommer ned til vandet, for her skærmer et højt dige sommerhusområdet tæt på. På toppen af diget findes en cykel- og vandresti.
Stranden er forholdsvis stenfyldt og det blev hurtigt dybt, så det er ikke så små-børnsvenligt.

På vej retur til campingpladsen fra stranden, tog vi lige en række billeder, der viser vores tur: Først gik vi lidt op af en asfalteret sommerhusvej. Dernæst ind gennem et stisystem, som gik både langs høje hække og i skygge og over store åbne græsområder, hvor der er slået spor igennem. Til sidst gik turen i øvrigt tværs over en krolf-bane...

Knuthenborg

Nu, hvor vi havde børnebørnene med på ferie i nogle dage, så skulle vi naturligvis i Knuthenborg Safaripark. Her havde Helle været for MANGE år siden, mens Søren aldrig havde været der. Men det blev der rådet bod på i dag. En lang kø ventede udenfor parken - vi var ikke helt de eneste, der havde fået denne ide... Men snart var vi inde og kunne påbegynde turen rundt.
Safariparken er kendt for at man langt de fleste steder kører rundt, som var man på safari i Afrika. Det har den fordel, at man kan være heldig at komme meget tæt på dyrene, når de beslutter sig for at gå fra et hjørne til et andet. Det oplevede vi bl.a. med girafferne...

Safariparken har denne sommer åbnet et nyt stort elefant-anlæg, hvor de 4 tidligere cirkus-elefanter nu kan hygge sig under helt andre former. Vi var heldige, at de kom ret tæt på, hvor vi stod. For området er stort og det er ikke et område, som man må køre ind igennem, så hvis de beslutter sig for at holde pause ude midt i det hele, så bliver selv et så stort dyr ret lille :D

Parkens dyr spænder ret bredt - fra farlige tigre, som man kan køre ind til, men som kun må beses med lukkede vinduer. Igen var vi heldige, at to af tigrene lige besluttede sig for at ville ned og drikke vand, så de kom tæt forbi bilen.
Parken rummer også mindre farlige dyr - som f.eks. klappegeder. Og de ville virkelig gerne klappes og der var nok til at de børn, der gerne ville klappe :D

Vores tur rundt ledte os også tæt forbi de store næsehorn, somdog lå stille og hvilede sig. En flok antiloper krydsede også vores vej - og når sådan en flok har besluttet sig for at flytte sig, så må bilerne bare holde stille og vente, til de har forladt vejen igen. Det var også derfor, at køen uden for Knuthenborg var blevet så langt. For girafferne havde da syntes, at vejen var helt fantastisk at gå på, så de havde standset det meste trafik rundt i parken :D

Et område af Knuthenborg er blevet omdannet til Dinosauer-park. Her står der naturstore dinosauere, der både kan bevæge hovederne og sige lyde. De var et stort hit hos begge børnebørn :D Til venstre øverst ses Apatosaurus, som var en stor planteæder, der kunne blive op til 25 meter lang.
Nederst til venstre ses helt små parasaurolophus'er lige udklækket af ægget. Parasaurolophus havde en hul benkam på hovedet, som gjorde den i stand til at frembringe dybe brøl. Og til højre, den voksne parasaurolophus. Over den svæver Pteranodon, som er en flyveøgle og ikke en egentlig dinosauer.

Her har vi så den meget kendte T-Rex - Tyrannosaurus Rex. Selvom dens arme ser små og spinkle ud, kunne de formentlig løfte op til 200 kg - hver!

Dodekalitten

Britta havde et stort ønske om at se Dodekalitten og vi ville selv gerne se, hvor langt man var kommet siden vi sidst var her (2015). Og der var sørme sket en hel del. Den gang var 4 ud af 12 søjler rejst - de to med ansigter og de to stod rå.

Man parkerer i Kragenæs og går gennem en lille skov og ud over markerne indtil man kommer ud til de store søjler.

I år står her 10 søjler - 6 med ansigter og 4, der står rå. Med jævne mellemrum spilles der musik, som sammen med skulpturerne og naturen på stedet, skal give en unik samlet oplevelse.
Dodekalit er græsk og betyder 12 stenstøtter, så der mangler lige et par stykker endnu. Hver stenstøtte er 7-9 meter høje, hvoraf de øverste 2 meter er eller bliver udhugget som hoveder. Hovederne kigger alle ind mod centrum af en 40 meter stor cirkel. Hver søjle vejer i øvrigt 25-45 tons. Det er billedhugger Thomas Kadziola, der hugger de store ansigter ud.

Musikken 'Solkreds' er komponeret af Wayne Siegel og er egentlig 12 elektroniske stemmer - en fra hver søjle - som har hvert deres forløb, men som også forholder sig i forhold til hinanden og der opstår derfor skiftende harmonier. Musikken kommer ud af højttalere placeret under de 12 siddesten, der er placeret i en cirkel indenfor de høje søjler.
Vi kommer tilbage om nogle år og ser til de store stensøjler igen :D

Nakskov

Da Britta og ungerne havde forladt os, valgte vi at tage en tur ind til Nakskov. Vi har aldrig før besøgt byen, så vi var spændte på, hvordan her så ud. Egentlig ville vi have været forbi Sukkermuseet, men pga Coronaen var åbningstiderne ændret - noget vi opdagede for sent :(

Vores tur gik ned ad Nygade og hen over Sønderport. Her lå tidligere en af Nakskovs byporte, i dag er her et torv med et klokketårn fra 1982. Klokketårnet er af hollandsk oprindelse, har 18 klokker og vejer ca. 540 kg. Det spiller en lille melodi afstemt efter årstiden eller specielle lejligheder hver hele time.

Nygade indeholder flere fine skulpturer og monumenter. Herover til venstre ses skulpturen Caritas fra 1941, der er skabt af kunstneren Axel Poulsen. Caritas er latin for barmhjertighed og vises ofte som en kvinde med et barn.

Til højre ses et mindesmærke for Svenskerkrigen 1657-1660. Søjlen er rejst i 1909, da det var 250 år siden, at Nakskov blev belejret af svenskerne i 3,5 mdr. Da byen dengang kun havde 4 tønder krudt tilbage, overgav byen sig til svenskerne. Kanonerne ved foden er fra år ca. 1700 og altså ikke fra svenskerkrigen. De er placeret på stedet i 1973.

Et stykke nede af Nygade går den over i Jernbanegade og langs en del af Jernbanegade ligger Jernbaneanlægget med flere fine skulpturer og mindesmærker. Her til venstre ses en statue, der viser den tidligere borgmester Sofus Bresemann. Sofus Bresemann var oprindeligt bødker og via en forretningsførerpost i bødkerforbundet, blev han reaktør af både blade og aviser. Dette blev hans vej ind i politik - både som borgmester i Nakskov (1914-1928) og som medlem af Folketinget. Han trak sig fra politik i 1935 og statuen blev rejst i 1952 og er lavet af kunstneren Kaj Louis Jensen.

Murstens'bygningen' herover er et monument af Per Kirkeby fra 1992.

Skt. Nikolaj Kirke er Nakskovs kirke i bymidten. Her har formentlig ligget en kirke siden 1200-tallet, hvor byen fik sine købstadsrettigheder. Da den gamle kirke blev for lille, blev et meget langtrukket byggeri sat i gang omkring år 1400. I begyndelsen forlængede man kirken med et vesttårn og 3 fag i længden - i dag er de højskibet - og flere sideskibe - alt bygget i gotisk stil.
Derefter lå byggeriet stille i små 200 år (!). Først her blev sideskibenes ydermure forlænget og lukkede den gamle kirke mod øst med en tresidet korafslutning. Først i 1653 stod arejdet færdigt og det romanske kor blev revet ned og erstattet af et nyt.

Tårnet har oprindeligt ikke været så højt, men blev formentligt bygget højere i forbindelse med reformationen. Spiret er flere gange blevet ødelagt - dels af storm, men også af flere lynnedslag. Det nuværende spir er fra 1906 og har en højde på 70 meter.

Kirkens prædikestol er udført af Jørgen Ringnis i 1630. Det er billedskæringaarbejde og forgyldning i stor stil. Mellem de 7 felter, der viser små scener fra det nye og det gamle testamente, ses de 12 apostle.

Alteret er endnu mere og næsten flottere billedskærerarbejde udført af den odenseanske mester Anders Mortensen i 1657. Den er lavet i 3 etager: nederst ses den sidste nadver, i idten korsfæstelsen og øverst nedtagningen af Kristus. Øverst ses den opstandne Kristus. Altertavlen flankeres af 14 figurer: de 12 apostle og de 4 evangelister - 2 af dem var samtidig apostle :) På gulvet ses to store fiurer - det er Moses til venstre og hans bror Aron til højre.

Orgelet er bygget af Johan Lorentz i 1648, mens facade og orgelpulpitur er udført af kongens snedker på Holmen Søren Ibsen i samme år. Sangerpulpituret under orgelet er udført af Jørgen Ringnis i 1631. Det bæres af 4 søjler. I de små nicher på forsiden ses Jesus og de 12 apostle.

Kanonkuglen - eller granaten - ramte ned midt i korhvælvingen under en gudstjeneste i juni 1659 - altså under svenskerkrigen. Ca. 45 kilo af granaten er i dag bevaret.

Den noget særprægede lysestage har vi ikke fundet nogle informationer om, men pengeblokken herunder til højre er kirkens ældste inventar. Den er skænket til kirken i 1573 og har på fronten 3 synlige hængelåse og så er der også 2 hemmelige låse i låget.

Herover til venstre er vi kommet til Axeltorv - et nyere navn. Tidligere hed det Torvet eller Storetorv. Torvets størrelse stammer helt tilbage til middelalderen og selv husene har ca. samme placering og størrelse som dengang. På Axeltorv har der udspillet sig frygt og gru. Tilbage i 1572 blev en kvinde brændt på bålet, da man mente hun var heks. Hun havde længe nægtet, men blev tortureret så voldsomt at hun tilstod og angav yderligere 10 kvinder. To af disse blev året efter også brændt på bålet, mens de sidste 8 klarede frisag. I forbindelse med gravearbejde til en bunkers i forbindelse med 2. Verdenskrig blev der fundet rester af byens galge og kag. En kag var en pæl, som man blev bundet til og pisket indtil huden hang i laser.
På torvet står i dag en Rytterstaue af Christian X - faktisk den første statue af kongen! Den blev afsløret i 1952 under stor festivitas og under overværelse af den daværende konge Frederik IX, dronning Ingrind og enkedronning Alexandrine. Kunstneren Victor Kvederis arbejdede i 12 år på statuen!

Vi havde parkeret nede ved havnen og på vej retur til bilen kom vi forbi nogle gamle bindingsværkshuse, der tiltrak sig vores opmærksomhed. Her er det Theisens Købmandsgård med det hyggeligste gårdmiljø med pakhuse og magasiner.

Nede ved havnen er der skabt et fint havnemiljø med en dejlig iskiosk... Overfor iskiosken ligger Dronningens Pakhus. Det er den ældste bygning i Nakskov og er opført i 1589-90 af enkedronning Sofie - Christian d. 4.s mor. Hun fik hele Lolland som enkerente af sønnen (herunder Nykøbing Slot og Halsted Kloster9. Den ende af bygningen, der ligger nærmest havnen, er den ældste. Dronningen brugte pakhuset til at opbevare alt det landgildekorn, som hun fik i afgift fra bønder og godsejere, indtil det blev solgt.

På tur rundt om på Lolland

Vi havde jo drømt om bjerge med sne på i vinters - men fik kornmarker, hvor det højeste var vindmøllerne :) Men det er nu også meget smukt!

Tæt på campingpladsen finder vi Kramnitze. Her findes en lille fiskerhavn og så kan man se de helt klare beviser på, at Lolland kun eksistere i denne størrelse pga. store dæmninger og pumpeanlæg. Ellers ville her mange steder være hav!
Området er rigtig hyggeligt...

Vi kom forbi Kettinge Mølle, som er en hollandsk vindmølle. Møllen er opført i 1891 af Chr. Erik Hansen og da han døde overtog hans søn møllen. Sønnen lod en motor installere og brugte derefter kun vingerne som supplement. Siden overtog den lokale kommune møllen og den drev den indtil 1947, hvor møllen blev taget ud af drift.

I Kettinge Mølle kunne hestevognene kører ind i en gennemgående vognport i bygningen, så man kunne hejse sækkene af ved hjælp af en vindtrukket spil.
Møllen blev renoveret i 1970'erne og fik i 2012 genopsat sine vinger.
På nordsiden af møllen er opsat en mindetavle for de lokale faldne i 2. Verdenskrig.
Ved siden af møllen ligger et forholdsvis nyt bystævne. Det blev etableret i 2006, hvor også en lokal beboerforening blev etableret. Den inderste kreds af sten anvendes af bylavets bestyrelse, når der afholdes generalforsamling. Resten af stenene blev 'solgt' for 5000 kr til fordel for møllens renovering.

På Lolland så vi rigtig mange små kirker - desværre var de fleste aflåst og derfor har vi valgt bare lige at bringe billeder af Græshave Kirke, som er en af Danmarks ældste kirker. Den er opført i år ca. 1200 og står i rå munkesten. Tårnet står selvstændigt på kirkegården.

Bandhom skulle besøges - for det er den hyggeligste lille by. Vi gik en tur i havnen, for her skulle vi se det meget specielle fænomen: en ferskvandskilde ude i havnen!
Fra gammel tid var Bandholm en vigtig ladeplads, hvor varerne blev fragtet mellem kysten og skibene på ankerpladsen på pramme. Oprindelig blev området ejet af Maribo Kloster, men i 1700-tallet erhvervede Knuthenborg en stor del af området - herunder Bandholm, udskibningsstedet og rettighederne til og indtægterne fra pramfarten. I dag ejes havnen stadig af Knuthenborg!
I 1840'erne blev en regulær havn anlagt af Greve F. M. Knuth og i forbindelse med anlæggelsen, stødte man på en ferskvandskilde. Mange steder på lolland var det i ældre tid svært at skaffe drikkevand. Greve Knuth lod derfor en egentlig brøndskakt opmure fra havbunden op til vandoverfladen. På denne måde sikrede man ferskvand til de skibe, der anløb havnen. En lignende brønd findes i øvrigt i New York havn.

Selve Bandholm by er en charmerende gammel by med endestationen for Danmarks ældste Veterantogbane - Bandholmbanen, der løber på en 7,5 km lang strækning fra Maribo til Bandholm.
Der har kørt tog på strækningen siden 1869 - først med både person- og godstrafik. I 1952 blev persontransporten nedlagt, mens godstrafikken fortsatte indtil 1999. Men allerede i 1962 fik man tilladelse til at køre med veterantog på strækningen, når det ikke kolliderede med godstrafikken.
Stationen er bygget først i 1870'erne og rummende både lager, ventesal og bolig. I dag er bygningen fredet og ser ud, som den gjorde i 1905.

Derudover rummer Bandholm mange fine huse - mange af dem gulkalkede. Det gamle Pakhus - Hvedemagasinet - er det sidste eksisterende pakhus i Bandholm. Tidligere har der været mange flere, som tegn på den betydning som Bandholm Havn har haft. Hvedemagasinet er opført i 1850 og blev fredet i 1990'erne, hvor det også gennemgik en større restaurering. I dag bruges det som kulturhus med skiftende udstillinger og selskabelige arrangementer.

De gule huse ses mange andre steder på Lolland - her er vi i Rødby. Rødby er en sjov størrelse: her ved springvandet - Fugleflugtsbrønden udført af Vita Thymann og opsat i 1981 i forbindelse med byens 750 års jubilæum, er der fint, men går man ned gennem byen, så ser man en butiksdød, der overgår alt, hvad vi har set tidligere.

Byen rummer dog en del fine skulpturer. Her ses f.eks. Knælende Mand eller Manden ved Brønden, som er udført af Vita Thymann og opsat i 1978. Og til højre Fløjtepigen, som er udført af Johannes Hansen og viser hans egen datter. Den blev opsat i 1974.