www.RoseFrederiksen.dk

Sabrinas Corner 2016

2016 var ikke mange dage gammel, da vi tog turen til Aarhus! For at se på stor kunst. Aros havde nemlig en udstilling, hvor der var en del billeder af Sabrinas yndlingskunstner: Monet.

Så naturligvis måtte vi op at se udstillingen - og vi fik set flere af hans billeder - inkl. nogle med åkander :)

Men der var nu mange andre fine billeder også - så det blev en rigtig god tur.

I maj måned var Sabrina så heldig at hun kunne begynde på Dyrenes Beskyttelses internat ved Ejby som frivillig. Og Helle fulgte naturligvis med :)

På internatet har Sabrina valgt at koncentrere sig om kattene - hun skal jo have sin egen kat, når hun en gang flytter.

Arbejdet består primært i at nusse og kæle og lege med kattene - store som små :)

Smilla fejrede sin 8 års fødselsdag - og selvfølgelig havde Sabrina købt en gave til hende. Det var en dejlig bamse med piv-lyd og en bidepind.

I juni måned havde Sabrinas gamle skole Englegårdsskolen inviteret til gammel elevdag. Det var første gang, at Sabrina deltog, så både Sabrina og Helle var spændte på, hvad det nu var for noget, sådan en gammel elevdag.

Men som altid på Englegårdskolen var det hygge. Ren hygge. Og det var så dejligt at se både gamle elever men også alle lærerne igen.

Desværre erfarede vi også denne dag, at skolen lukker til sommer, da kommunerne ikke har ønsket at henvise flere elever til dem. Det er virkelig ærgerligt, for lige den skole har gjort så meget for Sabrina.

Men heldigivs blev det alligevel en god dag - og Sabrina fik snakket med nogle af de personer, der har betydet mest for hende på skolen: Maria (hendes gamle engelsklærer) og Jo(lene) og Kris. Foruden alle de andre naturligvis :D

Så er vi tilbage på internatet i Ejby og har sneget os ind til 5 frække killinger. Så frække, at de er over alt hele tiden. Oppe i nakken på Sabrina. Nede under hendes ben. De bider i vores sko. De forsøger at klatre op af Sabrinas ben. De holder fast på Helles bare ben med deres små kløer, fordi de bare skal så højt op som muligt.

Men de er bare så nuser, at vi næsten ikke kan rive os ud derfra :D Sabrinas yndling er i øvrigt den helt sorte - Helle synes bedre om den flerfarvede....