Stockholm og Rovaniemi 2011
Så kom endelig dagen hvor vi kunne tage på den længe ventede sommerferie! Vi forlod Odense søndag den 3. juli meget tidligt med kurs mod Storebæltsbroen.
Vi havde ikke sovet så godt, fordi der lå et gevaldigt tordenvejr lige over vores område, som bare blev ved og ved og ved…
Det gik rigtig fint indtil vi kom til Storebæltsbroen og så blev vi mødt af tåge og kraftig blæst.
Heldigvis var broen ikke lukket, så med lidt ekstra opmærksomhed ved bropillerne, så kom vi over i fin stil – broen så vi dog ikke så meget til
Videre gik det over Sjælland. Ingen problemer overhovedet... indtil vi kom til København.
Så løb vi ind i større problemer end tåge og blæst. Motorvejen var oversvømmet efter nattens skybrud og vi måtte forlade den og stole på gps’en. Hun fandt da også en fin vej rundt, så vi hurtigt kom ned på motorvejen igen – for så at blive værfet af igen et par afkørsler længere fremme…
Her stod nogle betjente, så vi øjnede lige chancen for at høre, om vi overhovedet kunne krydse Øresund via Øresundsbroen. Det kunne vi godt og de forklarede også en fin vej, som vi skulle følge for at komme til motorvejen ude på Amager. Desværre så kendte vi ikke lige vejene og gps’en havde på dette tidspunkt besluttet, at vi nok hellere måtte sejle Helsingør-Helsingborg, så hun havde beregnet en fin ny rute nordpå.
Vi hev Danmarkskortet frem og vi endte så – og her bedes københavnere så lade være med at grine – med at køre tværs hen over Rådhuspladsen og over Langebro ud mod Amager. Til almen orientering kan vi oplyse, at der ikke er mange mennesker på Rådhuspladsen søndag morgen kl. ca. 7. Der er heller ikke ret mange campingvogne...
Heldigvis havde gimpen (daglig tale for vores gps) nu endelig forstået, at vi IKKE ville sejle, så hun hjalp os det sidste stykke ud på motorvejen på Amager og så kunne turen endelig fortsætte videre mod Sverige.
Vi fik krydset Øresundsbroen og fortsatte op over Lund (her ville gimpen så have, at vi skulle køre til Helsingborg og så tage en større vej op, men hun skulle stadig IKKE bestemme, hvad vej vi kørte!)
Et stykke oppe i Sverige stoppede vi på en tilfældig rasteplads og her var så tilfældigvis Âlgland Laganland. Det kostede 100 skr. for os alle tre at komme ind, så vi gjorde lige pausen lidt længere og smuttede ind og så feriens første 6 elge – pænt hegnet ind og uden mulighed for at gemme sig om dagen, som de ellers ville gøre ude i det fri.
Elgparken er en af flere i denne del af Sverige, men denne ligger lige ud til E4 ca. 10 km nord for Ljungby og det gør den interessant i vores øjne.
Her er også en butik og et stort indendørs legeland og noget golf-noget ude bagved.
Efter en lang køretur på 834 km ankom vi endelig til Camping Bredäng kl. 17.40. Vi fik at vide, at de ikke havde flere strømpladser – vi så lige lidt opgivende på hinanden – men vi kunne måske få en plads efter kl. 19. Alle de reservationer, de har med strøm og som ikke er dukket op kl. 19, dem sletter de og så kunne vi måske få en af dem. Vi kørte derfor ind i området uden strøm og parkerede uden at spænde fra. Gik derefter op på pladsens thai-restaurant og fik lidt god mad og så var klokken pludselig 19 og vi fik den SIDSTE plads med strøm.
Camping Bredäng ligger godt for ture ind til Stockholm og det er også derfor vi har valgt den.
Pladsen er stor og opdelt i to områder: et, hvor ikke ret mange har strøm og som ikke er opdelt så tydeligt og så et andet, hvor alle har strøm og som har ret små parceller. Hvis 3-meters reglen skulle overholdes, ville der næsten ikke kunne stå en vogn på alle parcellerne. Hvis man satte fortelt på, så var der knap en meter tom grund tilbage i bredden… Vi holder ca. 1 m fra teltet bag os og har bardunerne til solsejlet lige inden for på næste parcel...
Her er ikke skygge på alle parceller, jorden er græssten og der ligger sveller mellem parcellerne som afgrænsning. Vand og el fandt vi lige bag vognen…
På pladsen er et lille supermarked, men der er flere store supermarkeder oppe ved stationen bare 700 m væk. Tæt på findes også et søbad – vi var i tvivl om det var havvand eller ferskvand og smagte på vandet – det er måske lidt salt, men ikke meget. Der er internet ved receptionen, men fra vores plads kunne vi hoppe på et usikret net, så det gjorde vi lige for at checke mails mm.
Toiletbygningerne ser ikke særlig pæne ud udefra, men de er rigtig pæne inde – og det er vel det vigtigste. Faktisk var vi nødt til at tage et inde og et ude billede – vi tager ellers ikke normalt billeder på toiletterne!
Vores plan her var jo at komme ind til Stockholm og se os lidt om. Vi valgte at tage metroen ind, da vi så ikke skulle tænke på parkering mm. og stod af ved T-centralen og fortsatte videre ud til Djurgården med en sporvogn. Vores metrobillet gjalt i en time og vi kunne stige af og på som vi ville i den time, som viste sig at være rigelig til at komme fra campingpladsen og ud til Vasa.
Til venstre ses springvandet ved T-centralen og herunder ses Nordiska Museet, som viser svenske trends og traditioner og som har skiftende udstillinger om f.eks. mode gennem 300 år, tekstiler, plakater og billeder.
Museet ligger lige ved siden af Vasamuseet - men vi sprang det over denne gang.
Istedet gik vi over for at se Vasa. Krigsskibet Vasa sejlede ud på sin jomfrusejlads den 10. august 1628. På sejladsen fik en uheldig vind kombineret med for lidt ballast og en uheldig facon på skibet, vandet til at trænge ind gennem de nederste åbne kanonporte. Vandet trængte hurtigt ind og skibet sank hurtigt.
Skibet skulle have været Sveriges mægtigste skib og have styrket den svenske flåde i krigen mod Polen.
Skibet er 69 m langt og 52,5 m højt fra kølen til toppen af stormasten og havde 64 kanoner. Der var plads til 450 om bord – 300 soldater og 150 søfolk. På den skæbnesvangre sejlads var der ca. 150 personer ombord. Heraf døde ca. 30.
I 1956 besluttede man at hæve skibet – og det blev gjort meget forsigtigt. Efterfølgende er skibet blevet konserveret og udstillet.
Selv i dag holdes der øje med, om skibet bliver mere ødelagt – f.eks. er der lavet nogle punkter på skibets agterende, som der måles på for at se, om de flytter sig i forhold til hinanden.
Målingerne tyder på, at skibet trykkes mere og mere sammen af vægten kombineret med at træstyrken ikke er så høj i det gamle træ.
Skibet er utrolig flot dekoreret – her er hundredvis af skulpturer – i dag er de brune af opholdet i saltvandet og den efterfølgende konserveringen, men på museets 3 m lange model af skibet er det muligt at se, hvordan Vasa oprindeligt var malet, da det sejlede ud.
Det er meget farverigt. Modellen ses på billedet til højre - til venstre er det 'det rigtige skib'.
Efter besøget på Vasamuseet gik vi lidt rundt på Djurgården.
Tæt ved museet findes Gröna Lund, som er en slags tivoli og Skansen Open Air Museum, som er et frilandsmuseum.
Vi gik forbi begge og nød i stedet de mange små idylliske steder rundt om på Djurgården.
Fra Djurgården krydsede vi over til Beckholmen.
Tilbage i 1600-tallet blev der lavet tjære og beg på øen - to meget farlige virksomheder dengang - faren for brand var rigtig stor, så derfor blev den henlagt til øen.
I 1800-tallet steg skibstrafikken væsentligt og der blev etableret tørdokke på øen, så skibene kunne serviceres og repareres. I dag indgår øen som en del af nationalstadsparken pga. dens maritime miljø.
Dag 2 i Stockholm skulle så bruges i/ved Gamla Stan.
Vi tog igen metroen ind og startede ude ved Fjällgatan – vi har på ferien geocachet hver dag og gennem dette fået mange fine vink om, hvor vi skulle tage hen og dette var et af dem.
Fra Fjällgatan var der den smukkeste – i regndis/skyer – udsigt ind over Stockholm og vi var ikke ene om at nyde udsigten.
Her gjorde rigtig mange turistbusser et holdt, så der kunne tages fotografier ind over Gamla Stan.
Herfra fortsatte vi videre ind mod Gamla Stan - vi ville egentlig gerne have prøve Karolinehisset fra 1936. Det er en offentlig personelevator, der forbinder Katarinavägen ved Slussen med Mosebacke Torg,
men elevatoren var lukket fik vi oplyst af en forbipasserende dame – de havde ikke lige sat en seddel op
Det er ikke Karolinehisset her til venstre, men en gamle personelevator, som ikke længere er i brug. Den blev bygget så arbejderne ikke længere skulle gå op og ned af trapperne for at komme på arbejde.
Inde i Gamla Stan krydsede vi lidt op gennem de smalle gader og endte oppe ved kongeslottet – Kungliga Slottet.
Slottet har 608 rum og benyttes af den svenske konge, men her er samtidigt åbent for publikum i en del af det.
Slottet er bygget i barokstil og tegnet af arkitekten Nicodemus Tessin og blev bygget, da det gamle blev helt ødelagt af en ildebrand i 1697. 6 uger efter branden lå tegningerne klar til slottet og planen var at opføre slottet på 6 år, men der gik næsten 60 år før kongefamilien kunne flytte ind. Men selv om der gik 60 år, så blev slottet opført efter Tessins tegninger.
Vi benyttede lejligheden til først at kikke ind i Slottskyrkan – det er i øvrigt gratis – resten koster. Kirken er en del af Kungliga Slottet og stammer fra samme tid som selve slottet. Kirken er meget smuk og et besøg værd.
Fra kirken fortsatte vi ned i kælderen til skattekammeret. Dernede måtte vi desværre ikke fotografere, men der findes en flot udstilling af gamle kroner, sværd, ordener mm – alle flotte med mange ædelstene.
I selve slots-delen tog vi en tur rundt, som blandt andet førte os gennem flere officielle sale, festsalen og gæstelejligheden. Her er også flere sale med de forskellige svenske ordener.
Der er mulighed for at se et par museer mere på slottet, men vi valgte dem fra og fortsatte ud i Stockholms gader, hvor vi hurtigt ’faldt’ over Storkyrkan. Storkyrkan nævnes første gang i 1279, hvor ridder Johan Karlsson Fanø testamenterede en sølvmark til Stockholm store kirke.
Tilbage i 1827 blev kirken luthersk-evangelisk kirke og er i dag Stockholms Domkirke.
Indvendig ses mange unikke artefakter – den mest kendte er statuen af St. Georg og dragen lavet i træ af Bernt Notke i 1489. Den ses herunder til venstre.
I 1250erne gav Birger Jarl samfundet på øen bystatus og Stockholm fik dermed de samme betingelser og regler som sine vigtigste samhandelsbyer på bl.a. Gotland og i Europa.
På vores videre vej rundt i Stockholm kom vi forbi denne telefonboks - af ældre dato
Herover ses Riddarhuset. Riddarhuset er egentlig både navnet på bygningen, men også på den institution som ridderskabet og adelen udgør i Sverige. institutionen er i dag upolitisk.
Senere samme dag stødte vi ind i dagens 3. kirke: Riddarholmskyrkan. Den er en af Stockholms bedst bevarede middelalderkirker og med undtagelse af Dronning Kristina, så ligger alle svenske konger siden 1632 og til i dag begravet i kirken.
Kirken stod færdig omkring 1300 og var oprindeligt 2-skibet men er siden udbygget med endnu et sideskib i 1400-tallet.
Siden 1807 har kirken udelukkende fungeret som grav- og mindekirke – her er ingen almindelige gudstjenester.
Den sidste dag i Stockholm brugte vi på en god gåtur i området omkring campingpladsen. Her var modne blåbær, hindbær og skovjordbær. Her var smukke steder, stejle bakker at klatre op ad og smukke udsigter ud over vandet.
Campingpladsen ligger tæt på Mälaren og 350 m fra Mälarhöjdsbadet med sandstrand og badebro.
Mälaren er Sveriges 3. største sø - dens mange tilløb kommer fra et område, der svarer til det halve af Danmark. Søen har sit udløb i Stockholm
Efter 3 dejlige dage i Stockholm – bevares vejret kunne have været bedre de to første dage – så blev det på tide at køre videre nordpå. Vi har stadig en lang vej foran os inden vi når feriens vendepunkt: Nordkapp.
Denne dag fortsatte vi derfor op ad den svenske vej E4. Den går smukt ude ved vandet og man kommer forbi mange smukke steder. Som f.eks. her hvor vi nød vores frokost i selskab med en sulten bramgåse-familie. Som Sabrina selvfølgelig delte sin mad med. Vi kom også igennem nogle store skovområder, hvor der ikke var mobildækning over alt og har skrålet Shubiduas gamle hit: A. Tomsen, som begynder med ordene: 'Oppe i Sverige har de masser af grantræer – og dem laver de tændstikker af...'
Efter 724 km – tilbagelagt på 10½ time (langt fra prangende, men helt som forventet), så fandt vi Sikeå Havscamping.
Den fandt vi på vores gode gamle måde: vi gider ikke køre længere – kig på kortet – er her en campingplads?
Men vi kunne ikke være mere tilfredse. Her var ro – der var smukt og det var billigt. Toiletbygningen er en ældre træhytte, gulvet knirker og interiøret er ikke fra i år – men det gør ikke så meget, når der er pænt og rent.
Vi fik anvist en plads, hvor vi dårligt behøvede at koble fra, men gjorde det alligevel for at få vognen i vatter.
Pladsen virkede to-delt: en fastliggerafdeling og en gæsteafdeling. Hvis man kommer tidligere end vi gjorde, kan man få en plads lige ud til vandet, men vi vidste jo, at vi skulle videre næste dag, så vi kunne fint nøjes med en plads uden udsigt.
Men en fin plads for en enkelt overnatning – om der ellers skete noget i området, det tvivler vi på - her var i hvert fald ingen hastværk - hverken blandt de andre campister eller hos personalet.
Vi tog en lille gåtur rundt i nærområdet, da vi havde spist. Vi nød en dejlig solnedgang i den lille bådehavn - Sikeå Hamn. Tidligere blev havnen brugt til lastning af tømmer på skibe, men disse transporter har jernbanen i dag overtaget.
Den lille ubåd - mon det er den, der har drillet svensken nede i Stockholm for år tilbage?
Næste morgen fortsatte vi videre op mod byen Rovaniemi i Finland.
Vejene i Sverige og Finland har været fine hidtil – vi taler ikke om tyske motorveje, men om en vej, der som oftest er 3-sporet: 1 spor i den ene retning og 2 spor i den anden – og så bytter man med jævne mellemrum – på den måde er der mulighed for at få overhalet langsomt-kørende køretøjer.
Vejene er heller ikke så jævne som vi er vant til – og alle puklerne er ikke blevet rettet ud. Nogle steder går vejen ind gennem byerne med hastighedsnedsættelse eller lyskurve som følge heraf.
Vi ankom til Ounaskoski Camping kl. ca. 16.30 den 8. juli og fik anvist den næste ledige plads i rækken – vi så dog nogle, som gik op for at få en anden plads og det var uden problemer.
Pladsen, som vi fik tildelt, var stor og jævn og med en flot udsigt ud over Kemijoki (den lokale elv).
Campingpladsen er forholdsvis stor, men der er kun to toiletbygninger – en på midten af pladsen med 2 toiletter til mænd og 2 til damer og 4 eller 5 brusere.
Den anden bygning lå i den modsatte ende (telt-delen af pladsen) af, hvor vi lå – her var lidt flere toiletter og brusere. Men kapaciteten var alligevel ikke helt dækkende i spids- belastningerne, så der kunne opstå en del kø.
Parcellerne er til gengæld store og plane – der er lidt træer til at give skygge, men når man som vi gjorde, trækker så langt ud mod elven som muligt, ja så er der ingen skygge. Heldigvis havde vi skygge på vognen om morgenen – for pludselig var temperaturen oppe på 29 grader
Parcellerne opdeles af elstanderne og der er ikke langt til vand fra parcellerne. Campingpladsen ligger i gåafstand fra bymidten – et stort plus.
De to billeder herunder er fra en aftentur over forbi byen på den modsatte side.
Vores første dag på campingpladsen kom til at stå i julemandens tegn. Først tog vi ud til Julemandens by - et center med en stak souvenirbutikker, restauranter og julemanden. Julemandens by ligger lige på polarcirkelen og det er markeret på jorden.
Polarcirkelen markere jo den sydlige grænse for, hvor man kan opleve midnatssol – altså hvor solen mindst et døgn om året ikke forsvinder ned bag horisonten (og markere i øvrigt også grænsen for, hvor der er mindst 1 døgn, hvor den aldrig står op). Når der tales om midnatssol, så menes der hele solskiven og det betyder at det er muligt at opleve en delvis midnatssol op til 90 km syd for polarcirkelen.
Det betyder også, at det er MEGET lyst i Rovaniemi (og i øvrigt også på de næste mange campingpladser vi besøger) om natten og vi har været rigtig glade for mørklægningsgardinerne i Adriaen – de har gjort det muligt at falde i søvn.
I Julemandens by er det muligt at komme op og hilse på julemanden – på vejen kom vi forbi det maskineri, der styrer Jordens rotation!
Og heldigt er det jo, at det er julemanden der styrer Jordens rotation, for så kan han stoppe rotationen juleaften og på den måde nå ud til alle børn med gaver! Desværre måtte vi ikke fotografere maskineriet – så I må selv forestille Jer det.
Der blev spillet julemusik over hele området og efter nogle timer var vi ved at blive skøre i varmen af julemusikken og forlod derfor stedet for at tage videre til Santa Park.
På billedet herunder til venstre er vi især begejstrede for det fine OPEN-skilt i døren - det blinke næsten i takt med musikken
På billedet til højre står en flok geocachere og vinker til et web-kamera. Så skal deres venner hjemme tage et screenshoot, som de kan loade op sammen med deres cache-logning på nettet. Vi ved det, for vi havde nemlig selv stået næsten samme sted kort før, talt med Britta i telefonen og fået et fint billede af os...
Santa park er så mere forlystelsesagtig. Her sælges også lidt souvenir, men hovedvægten er lagt på et show, på en elverskole og et kagebageri og et is-galleri.
Her skal der betales entre og så er det noget ærgerligt, at der også skal betales for at få lov til at dekorere en kage og for at få et fint diplom efter at have gennemført elverskolen.
Selve komplekset ligger inde i et bjerg og der er en lang gang med lys og lyde ned til selve ’aktiviteterne’.
Vi dumpede lige ind til dagens første show og tænkte, at det kunne vi så passende begynde med. Det er en lille sød forestilling og nogle trolde og elvere, som forelsker sig og som må gå meget igennem før, de til sidst får hinanden.
Derefter gik vi ind for at se is-galleriet. Her kunne vi låne nogle store jakker, så vi kunne holde kulden ud. Isskulpturene var rigtig flotte om end vi godt kunne se, at de havde stået der i længere tid og at nogle af dem var ved at trængt til at blive skiftet ud. For selv om de køler kraftigt, så kommer der lidt varme med ind hver gang, at der kommer nogle ind og kigger.
Her findes også en lille ’tog’-bane (som er gratis!) Rundt om er der så lavet forskellige tableauer, der har med de forskellige årstider at gøre.
Ja og så var vi også i elverskole – ikke imponerende - på billedet er de ved at forklare, hvordan en elv kigger ind gennem et vindue uden at blive opdaget. Og Sabrina dekorerede et fint kagehjerte – og skyndte sig at spise det
Alt i alt lige lidt for lidt i forhold til entreen på i alt 45 euro for os 3.
Dag 2 brugte vi så i selve byen – først gik vi over til Arktikum, som er et udstillingshus om Arktis og samerne/iniutterne. På vejen kom vi forbi skulpturen af tømmermanden, som skræller bark af en træstamme.
Den ene af de permanente udstillinger på Arktikum er en interaktiv udstilling – dvs. godt med røre, føle, dreje ting til børn og andre barnlige sjæle. En rigtig god måde at formidle viden på.
Derudover findes en permanent udstilling, som er mere en ’gå rundt og kig i montre’-udstilling om Rovaniemi, bjørnen og elgen.
Her ud over findes der skiftende udstillinger i et andet lokale – vi ramlede ind i en om guld og minedrift.
Vi måtte ikke fotografere inde på udstillingerne, men selve bygningen var meget speciel.
Bygningen er designet af de danske arkitekter Birch-Bonderup og Thorup-Waads og stod færdig i 1997. Den mest markante del af museet er en 172 m lang glastunnel som går under motorvejen til Kittilä. Tunnelen ligger syd/nord og udstillingslokalerne ligger under jorden for at efterligne naturen, som også begraver sig for at beskytte sig mod den hårde og kolde vinter.
Fra Arktikum fortsatte vi ned gennem byen – på begge sider af campingpladsen kan man krydsen elven og vi besluttede at bruge begge broer den dag. I øvrigt er turen ca. 2 km lang, hvis man bare går den direkte vej fra campingpladsen - hen over den første bro – langs bredden på modsatte side – og retur til campingpladsen af den anden bro.
Herunder bare lige et enkelt eksempel på det finske sprog... der står i øvrigt at 'Borde og stole er reserveret iskioskens kunder'. Vi var kunder, så vi gjorde ikke noget forkert
Til højre en af arkitektens Alvar Aaltos bygninger i Rovaniemi.
Vi besøgte byens kirke og som de fleste andre bygninger i Rovaniemi er kirken forholdsvis ny. Under 2. verdenskrig, da tyskerne var ved at tabe, bombede de broerne og en del af bygningerne og satte ild til resten – bare 17 bygninger stod tilbage.
Den nye by er designet af arkitekten Alvar Aalto og er i vores øjne EKSTREM kedelig. Der er mange højhuse, men meget få grønne arealer – bortset fra dem ved elven.
Selve kirken stod færdig i 1950 og er tegnet af arkitekt Bertil Liljequist. Der er plads til 850 mennesker i kirken. Kirken domineres inde af et meget stort kalkmaleri bag alteret. Det hedder 'Source of Life' og er malet af professor Lennart Segerstråle i 1951
Dagen efter fortsatte vi nordpå mod Nordkapp.
Vi kom på vejen forbi dette fine sted - et sted vi ikke havde set, hvis vi ikke havde geocachet. For det lå skjult bag nogle træer - men dog i forbindelse med en rasteplads, så vi kunne selvfølgelig have været heldige at stoppe lige her alligevel... Hængebroen måtte vi kun benytte, hvis der var mindst 5 meter mellem os...
Vi så også på denne strækning vores første ’rigtige’ rener – i Julemandens by findes en lille flok, men dem måtte man kun fotografere, hvis man betalte 3 euro i entre – og det havde vi fravalgt. Et klogt valg, for vi kom til at se rigtig mange rener på turen
Den første ren vi mødte stod ude midt på vejen - lige efter et sving og det var rent (!) held, at vi ikke ramte den.
Lidt senere så vi flere ude i fjeldet og fandt et sted at parkere vogntoget og stod ud for at fotografere dem – og så kunne vi også lige afprøve vores nye linse. Som viste sig at være yderst brugbar til projekt fotografer en ren.
Efter et stykke tid var der rener mange steder og vi havde lige spøgt med, at det eneste sted vi nok ikke mødte dem, var inde i byerne – og hvad kom så gående imod os inde i den næste by – en stor flot han
Vejen videre gennem Finland er i øvrigt fin – et sted blev den pludselig meget bred og vi tænker, den måske har været brugt til landingsplads?
Det var også denne dag, at Sabrina opfandt ordet ’Dræberbakke’.
Det er nogle meget høje bakker, som er så ’spidse’ på toppen, at selvom vi mente, at vi havde passeret toppen, så kunne vi stadig ikke se vejen ned mod bunden af bakken.
Dem er der RIGTIG mange af i Finland.
Herunder lidt finsk landskaber.
