Innsbruck 2013
Efter nogle fantastiske dage i Berchtesgaden fortsatte vi videre mod Innsbruck i Østrig. Igen spillede vores gps os et pus, så i stedet for at ramme motorvejen til München, så krydsede vi grænsen ind til Østrig på hovedvej 47 nær Lofer. Vejen var som sådan ikke dårlig - men nok ikke den hurtigste. Det gjorde til gengæld ikke så meget, for vi skulle bare køre 169 km før vi ankom til Camping Kranebitterhof i udkanten af Innsbruck.
Campingpladsen er ret ny - den ligger lige ved siden af en anden nedlagt plads, hvor der nu går køer rundt.
Pladsen ligger i fine terrasser, så der er en fin udsigt fra mange af pladserne. Der er også en del vejstøj fra motorvejen og en del flystøj fra Innsbrucks lufthavn, som ligger ret tæt på. Men trods støjen, så er det en dejlig plads.
Pladserne er store med god plads til bil og campingvogn med solsejl. Der er vand og el og afløb på hver eneste plads, så Søren ærgrede sig noget over, at vi ikke havde en spildevandsslange med.
Badene er unisex, mens toiletter er opdelt i mænd og kvinder. Disse faciliteter ligger i underste etage på servicebygningen - øverste etage er køkken med kogeplader og vaske, vaskerum og opholdsrum. En dejlig bygning med en god udsigt ud over hele pladsen. Nåja og så er her gratis internet og selv om der er en max begrænsning på, så kan man få alle de koder man vil have...
Pladsen selv har ingen legeplads, men en låge oppe i nærheden af toiletbygningen fører lige ud til et stort grønt offentligt område med legeredskaber på.
Dagene i Innsbruck skulle selvfølgelig bruges på byen og dens attraktioner, men også på at besøge Helles lokale FDF'er, som var på Alpetur i Igls lige syd for Innsbruck.
Men først aflagde vi Innsbruck et besøg. Den gamle bydel er rigtig charmerende med små smalle gader, torve med cafeer og hvis det er regnvejr er der fine overdækkede arkader langs flere af gaderne.
Først gik vi lidt rundt på kryds og tværs for at indsuge stemningen - men kom ret hurtigt op i nærheden af Det Gyldne Tag - nok Innsbrucks mest berømte attraktion.
På vejen kunne vi lige nyde de meget smukt dekorerede facader med pastelfarver og stuk i lange baner.
Meget tæt på Det Gyldne Tag findes Stadtturm - byens tårn.
Det blev bygget mellem 1442 og 1450 som en udvidelse til et tidligere rådhus og er i dag et af byens vigtigste vartegn.
Det måler 51 meter og 31 meter oppe findes udsigtsplatformen. 10 meter højere op endnu ligger en eksklusiv og unik salon, som kun er åben ved særlige lejligheder.
Det Gyldne Tag er egentlig kun taget på en tre-etagers balkon midt på byens centrale plads.
Balkonen er tækket med ialt 2738 guldbelagte kobberfliser og er bygget til ære for Maximillians andet ægteskab - denne gang med Bianca Maria Sforza og det stod færdigt i starten af det 16. århundrede.
Balkonen anvendte Maximillian til at overvære turneringerne på pladsen nedenfor fra.
Maximillian var i øvrigt en hersker, der udvidede sit territorium gennem ægteskaber og ikke ved hjælp af krig - derfor fik han også malet et billede af sig selv stående mellem sin første kone Maria af Burgund og sin 2. kone.
På den måde undgik han at skade de alliancer, han havde indgået med sin første kones familie...
Byen har naturligvis også et par kirker, der er værd at kigge ind i. Først kiggede vi ind i Stiftskirche. Den kaldes også for Dom zu St. Jakob og blev opført i perioden 1717-1724 på stedet, hvor der tidligere lå en gotisk kirke.
Den nuværende udformning skyldes arkitekt Johann Jakob Herkommer og er en overdådig kirke med to klokketårne og en imponerende kuppel og uendeligt meget bladguld! Foran på facaden findes en række nicher med hver deres statue af en helgen fra Tyrol. Her ses St. Albuin. Statuerne er skabt af Hans Andre mellem 1941 og 1960. Han har også skabt Jomfruen allerøverst oppe og den store rytterstatue på taget.
Det indre er domineret af store kalkmalerier - nogle skal få den besøgende til at søge mod alteret og andre viser de 4 evangelister eller engle i forbøn for enten Innsbruck eller den lidende menneskehed. De er skabt af maleren Cosmas Damian Asam fra Bayern.
Katedralen har i alt 9 altre: højalteret, seks sidealtre og to små altre i korbuen. Højalteret er imponerende - skabt i sølv og flankeret af to statuer: Skt. Ingenuin og Skt. Albuin (Stift Brixens skytshelgener). Den imponerende tabernakelramme er udvidet i 1729 og 1750 og har i den anledning fået sølvbuster af kirkens mæcener.
Midt i alt dette sølv findes et maleri af Madonna og barn malet af Lucas Cranach den ældre fra ca. 1539.
På hverdage er maleriet omgivet af Joseph Schops maleri fra 1789, men på festdage hænges mere sølv op, så det bliver omgivet med engle og gyldne stråler - ganske som på vores billeder.
Prædikestolen er fra 1725 og er et barokt mesterværk udført af Nikolaus Moll. Her er igen brugt RIGTIG meget sølv og symboler på de 4 evangelister, engle og englebørn præger dens udformning.
Orgelet er ligeledes lavet af Moll og har en forgyldt kappe og flotte dekorationer.
I venstre arm af tværskibet står ærkehertug Maximillian III's overdækkede grav udført i 1620.
På baldakinen står en gruppe af bronzefigurer: knælende og med hænderne foldet til bøn er det ærkehertugen selv, stående med en hånd på hans skulder er det Skt. George og bag St. George kryber den dræbte drage væk. Forrest ses to sørgende figurer med fakler.
Søndag valgte vi at lægge vejen forbi Hofburg - den gamle kejserlige beboelse i byen. Selve bygningen blev bygget af Siegmund Rich omkring år 1460, men blev genopført i barokstil mellem 1754 og 1773 efter ordre af Maria Theresien. Hofburg er 4-fløjet med en gård i midten, der anvendes til koncerter. Om søndagen kan børn gratis medtage to voksne, så besøget endte med at være gratis.
Desværre må man ikke fotografere inde i bygningen, men man kan se 25 meget overdådige værelser og den helt fantastiske Riensensaal (kæmpens hall).
Riesensaal, som er malet i hvid og guld og er udsmykket med portrætter af habsburgerne, har nogle utroligt smukke loftsmalerier.
Hvis man fra Det Gyldne Tag fortsætter ud af Maria-Theresien-Strasse, så kommer man først til Annasäule. Annasäule fik sit navn i 1703 efter St. Anne Dag (26. juli), hvor de bayerske tropper fordrev de sidste spanioler. Som tak rejste en række godser søjlen. Søjlen er udført af Christoforo Benedetti i rød marmor. Nederst på soklen findes 4 statuer af St. Anne, St. Cassian, St. Vigilius og St. George med dragen. Øverst oppe ses statuen af den hellige jomfru.
Efter flere restaureringer er alle 5 skulpturer nu udskiftet og de originale er kommet på museum.
Hvis man derefter fortsætter videre af Maria-Theresien-Strasse, så ender man ude ved Innsbrucks
triumfbue: Triumphpforte.
Den blev bestilt af kejserinde Maria Theresa i anledning af hendes søns Leopolds bryllup.
Hvordan det så skal tolkes, at ansigtet midt under buen på den ene side er glad og på den anden side er trist overlader vi helt til Jer at overveje...
Efter endnu en krydsen lidt rundt uden et egentlig mål, så kom vi ned til floden Inn. Den gennemskærer byen, har en meget kold temperatur og raser af sted videre i fuld fart.
De smalle gader emmede af liv de gange vi var inde i byen.
Vi kom også forbi Jesuitterkirche. St. Peter Canisius oprettede i 1562 Jesuit Universitetet i Innsbruck og selve kirken blev opført 1627-1646 med støtte fra ærkehertug Leopold V og hans kone. I 1773 blev jesuitordenen undertrykt og kirken overgik til statsejendom, men da jesuitterne vendte tilbage til Innsbruck i 1838 fik de ret hurtigt overdraget ansvaret for kirken.
Kirken blev hårdt ramt under 2. verdenskrig, men blev genopført og indviet i 1953.
Forskellen mellem den gamle rekonstruerede barokke altertavle bagerst og det nye moderne alterbord i sten og metal forrest symbolisere kirkens mål:
På en gang at være fastankret i en gammel tradition og på samme tid have begge ben i nutiden.
Billedet på altertavlen stammer fra 1767 og er en kopi af et billede i Rom. Og det symbolisere at Gud har et hjerte for sit folk på alle tidspunkter.
I krypten findes en fyrstehvælving. Her ligger elleve fyrster begravet - bla. grundlæggerne af kirken. Et af afsnittene i den forreste del af krypten bruges fortsat til gravplads for medlemmerne af Jesuitterordenen
Bevæger man sig lidt væk fra selve centrum, så har Innbruck endnu mere at byde på - f.eks. den kulturbotaniske have med alle mulige lokale planter.
Der er også Alpenzoo - vi havde aftalt med Helles FDF'ere at vi skulle mødes her. Vi tog hjemmefra i god tid og parkerede i Koncert-p-huset. Derfra tog vi Nordkettenbanen op til Alpenzoo. For bare 2 euro ekstra pr. person får man parkeringen og turen op med banen. Nordkettenbanen er en såkaldt tandhjulsbane og dens meget futuristiske stationer er designet af arkitekten Zaha Hadid.
Alpenzoo er Europas højest beliggende zoo (750 moh) og viser omkring 2000 alpine dyr fordelt på 150 arter, som alle lever eller har levet i alperne.
Her er mange flotte dyr, men altså ingen løver og tigre og elefanter. Efter ca. 4 timer oppe i zoo var det tid til at tage tilbage til lejren for alle FDF'erne og vi vendte tilbage til campingpladsen.
Ca. 12 km uden for Innsbruck i Wattens findes Kristallwelt.
Det er Swarovski (et stort krystalfirma), der står bag og de har skabt et stort underjordisk oplevelsessted med flere forskellige temaer - fælles er dog at krystaller indgår i dem alle.
Overdådige opstillinger med tusindvis af krystaller og spejle, der får alting til at virke anderledes. Det mest imponerende var dog deres Krystalkatedral. Her var man 'inden i' en stor krystal hvor lyset skiftede hele tiden og nye mønstre opstod. Det var en utrolig smuk oplevelse.
Krystalskoven er ligeledes helt unik med sin spejling på spejling på spejling af goplen. Der er mange flere forskellige rum, men vores billeder viser ikke de fantastiske krystaller godt nok til, at I får dem at se.
Besøget ender - naturligvis - i fabrikkens egen butik, så man kan købe sig fattig i fine krystaller. F.eks. var her en krystalbelagt drage på ca. 70 cm i højden til den nette pris af ca. 19900 euro...
Ude er der en park med legeplads, skulpturer og en labyrint.
I nærheden af Camping Kranenbitterhof findes mange dejlige områder at gå tur i. Hvis man går bag op, så bliver terrænet dog hurtigt udfordrende, men vi kunne selvfølgelig ikke stå for de caches der lå der oppe, så vi svedte os gennem turen op.
Og desværre var der ingen vand i floden til at svale os...
I nærheden af Camping Kranenbitterhof findes mange dejlige områder at gå tur i. Hvis man går bag op, så bliver terrænet dog hurtigt udfordrende, men vi kunne selvfølgelig ikke stå for de caches der lå der oppe, så vi svedte os gennem turen op.
Og desværre var der ingen vand i floden til at svale os...
På den modsatte side af motorvejen og floden Inn (men i gåafstand - ca. 20 minutter væk) ligger byen Völs. Her er et stort indkøbscenter med utallige butikker - både supermarkeder, men også sko og tøj mm.
Men lidt længere oppe - i den gamle del af Völs - findes de flotte granskove og de smalle afvandingskanaler.
Her fandt vi også Emmauskirche Völs. Kirken blev indviet i 1967 og er tegnet af arkitekt Josef Lackner. Det store maleri er kommet til i 1987 og er malet af Ernst Trawöger.
Der er et eller andet med nyere kirker, som trækker i os - de bryder så tit med de faste normer for, hvordan en kirke ser ud og det gør denne også. Med sin kubiske opbygning og stramme linjer inde er den meget smuk.
Læg i øvrigt mærke til hvordan taget går ned på midten...
Da FDF'erne tidligere har været på Alpetur samme sted, har de berettet - gentagne gange endda - om en bobslædebane LIGE ved lejren. Altså ikke sådan en rodeln-bane, som findes mange steder i alperne, men en olympisk bobslædebane. Her kan man om sommeren få en tur i en bob med hjul og hjemmefra havde vi besluttet, at det MÅTTE vi bare prøve. En del søgning på internettet gav resultat og efter en opringning til stedet, så fik vi grønt lys til en bestemt dag.
Vi kørte fra campingpladsen i god tid og fik derfor mulighed for at køre lidt op langs banen og det var heldigt nok, for så kunne vi få et enkelt billede af banen.
Efter at have købt billet (det er INGEN billig fornøjelse - 28 euro pr. person, for noget der viser sig at være på ca. 1200 meter og tage ca. 1 minut og 5 sekunder!), så ventede vi lige lidt, til der var nok til et par bobslæder. Der er plads til 4 + en professionel chauffør i hver.
Turen op til startstedet foregår på ladet af lastbilen sammen med bobslæderne...
Oppe ved øverste startsted blev vi udstyret med hjelme - det var ret godt, for turen ned var noget bumlet og hovedet bankede fra side til side, hvis vi ikke virkelig kæmpede for at undgå det.
Problemet er, at hver gang man slår hovedet i, i den ene side og får kompenseret for dette, så drejer banen og så ryger hovedet over i den anden side...
Men selv med alle bumpene, så var det en fed tur - selvom Sabrina havde holdt så hårdt og stramt i hendes 'øjer' at hun havde fået blå mærker efterfølgende.
Efter turen fortsatte vi naturligvis over til FDF'erne for at hilse på og se lejren. Så kunne Helle også lige checke, at de ikke smed om sig med penge - hun er jo ikke kasserer for kredsen for ingen ting ;)
Sådan en FDF-lejr er ren hygge, når det er solskin og der er tid til at hygge foran teltene.
Det blev den perfekte afslutning for opholdet i Innsbruck - næste dag fortsatte vi nemlig videre sydpå til endnu flere bjerge og endnu flere fede oplevelser. Selvom bobbanen bliver svær at slå...
